190 kr.

Stand: Helt ny - uåbnet/med prismærke
Vil du gerne bliver en bedre cykelrytter og få en større taktisk forståelse, så bør du læse denne bog. Den er udsolgt fra forlaget, men du kan købe den af mig. Jeg har flere ubrugte/ulæste eksemplarer til salg.
Bagsidetekst:
Alle cykelryttere ved, at det ikke kun er fysisk styrke og en god kondition, der afgør, hvem der kommer først over stregen. Taktik også spiller en stor rolle, når vinderen skal findes. Alligevel stiller alt for mange ryttere til start uden at have gjort sig tanker om, hvilken strategi og taktik, de vil bruge i dagens konkurrence.
Mange ryttere har svært ved at læse et cykelløb og køre det taktisk klogest.
Synes du også, at du får for lidt udbytte resultatmæssigt af alle dine mange hundrede træningstimer?
Vil du gerne blive bedre til at gennemskue løbets anatomi og bruge dine kræfter bedst muligt?
”Læs løbet” er fuld af gode råd og anvisninger, som gør dig til en dygtigere taktiker og en bedre cykelrytter.
Bogens kapitler:
Forord af Brian Holm
Indledning
Fornemmelsen for vind
Et cykelløbs anatomi
Pas på kræfterne
Køremåder og ryttertyper
Din taktik
Angreb
Udbrud
Finalen
Spurten
Etape- og cupløb
Holdkørsel
Mentalitet og psykologi
Analysér dine løb
Fra bogens indledning:
Selv om alle cyklister hurtigt lægger mærke til forskellen mellem at køre i med- og modvind, og selv om du nok allerede har opdaget fordelene ved at sidde på hjul, er der alligevel en del ryttere, som begår fundamentale fejl, fordi de ikke har fået den rigtige fornemmelse for vind. Derfor begynder vi med kapitlet ”Fornemmelsen for vind”.
Når det er på plads, skal vi se på, hvad der egentlig sker i et cykelløb. Væddeløb er en kompleks affære, og det er vigtigt at forstå, hvilke mekanismer der er i spil. Et vigtigt kapitel er derfor ”Et cykelløbs anatomi”.
Det er nemt nok at blive træt i et cykelløb, men det er jo ikke det, som det hele handler om. Tværtimod. For at kunne gennemføre en hvilken som helst taktik, kræver det, at rytteren har nogle kræfter at bruge af. Dine kræfter skal ikke ødsles væk unødigt, så kapitlet ”Pas på kræfterne” indeholder væsentlige pointer, som er vigtige at forstå, hvis du skal opnå succes i cykelløb.
Der er mange typer cykelryttere med forskellige talenter, og der er endnu flere forskellige tilgange til måden at køre cykelløb. Dem kigger vi på i ”Køremåder og ryttertyper”, inden vi i kapitlet ”Din taktik” tager hul på, hvordan du lægger en taktik, som passer til dig, dit talent, dine styrker og din form.
”Angreb” og ”Udbrud” handler om det, alle cykelløb går ud på. At køre så stærkt, at man slipper af med så mange af sine konkurrenter som overhovedet muligt. Det handler ikke kun om at have masser af kræfter, men i høj grad også om at bruge hovedet, så derfor er de to kapitler dedikeret til dette.
Der kan ske afgørende ting på hver eneste kilometer i et cykelløb, men i ”Finalen” og ”Spurten” skal du være ekstra skarp, fordi hver eneste handling kan være afgørende for løbets resultat. Derfor er to kapitler dedikeret til de sidste afgørende kilometer.
I langt de fleste af bogens eksempler er udgangspunktet, at der er tale om endagsløb, men en del af landevejssporten består også i at køre ”Etape- og cupløb”, så derfor er dette kapitel dedikeret til at tale om forskellene mellem endagsløb og løb, som afgøres over flere etaper eller afdelinger.
Eftersom den primære målgruppe er amatørrytteren, som først og fremmest kører for at opnå et resultat for sig selv, handler det meste af bogen om taktik for den individuelle rytter. Men de fleste ryttere har klubkammerater i feltet, og hos eliten – både hos damer, herrer og juniorer - er det mere reglen end undtagelsen, at rytterne kører på teams med en fælles taktik. Derfor kommer vi i kapitlet ”Holdkørsel” ind på, hvilke taktiske muligheder og udfordringer det giver at køre på et team eller bare arbejde sammen med sine klubkammerater.
Selv om det ligger lidt ved siden af bogens egentlige hovedtema, er din mentale tilgang til cykelsporten og de psykologiske mekanismer undervejs en stor del, når man kører væddeløb. Vi slutter af med henholdsvis kapitlet ”Mentalitet og psykologi” og kapitlet ”Analysér dine løb”.
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 8.5.2025 kl. 15:25 ・ Annonce-ID: 8206450