Billedgalleri
Mænd af rette støbning/The right stuff 2DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Philip Kaufman.
Der er indsigtsfuld humor, satire og henreven poetisk kraft i Kaufmans storslåede filmatisering af Tom Wolfes roman om de syv mænd, der udgjorde kernen i det amerikanske rumfartsprogram, dengang USA og Sovjetunionen kappedes om at bringe første mand i rummet.
De syv vælges ud fra en gruppe testpiloter, der afprøver hærens nyeste, avancerede flyvemaskiner langt ude i Mojave-ørkenen. Det er her førstemanden, i ekstatiske øjeblikke gennembryder lydmuren.
Piloterne er vovehalse som, præsident Eisenhower kan bruge, da rumkapløbet tilspidses.
Men den hurtigste af dem, siger straks nej til at blive sendt ud i rummet - i hans øjne er astronauter ikke piloter, men forsøgskaniner.
Andre er dog ikke så modvillige, og mens det hårde træningsprogram går i gang, må kandidaterne kæmpe hårdt for at bevare deres integritet, værdighed og resterne af et privatliv. Bunden nås, da de bliver erstattet med aber i rumfartøjet!
Men da russerne i 1961 sender Gagarin i rummet, kan amerikanerne ikke længere nøjes med at sende aber op.
Historien koncentrerer sig især om fire af syv astronauter –spillet af Ed Harris, Scott Glenn, Dennis Quaid og Fred Ward. De er på én gang hårdhudede forsøgskaniner og modige rummænd. Ydmygelserne er mange, men de oplever samtidig universets storhed og mystik.
Derudover medvirker Sam Shepard, Chuck Yeager, Barbara Hershey, Kathy Baker, Kim Stanley, Jeff Goldblum samt Lance Henriksen.
Møgspændende film der følger de amerikanske bestræbelser på at befolke rummet med de bedste astronauter. Et stjernecast og en elementært spændende historie er sat ind i en tidsskildring der i den grad overbeviser.
Filmen vandt fire Oscars og var nomineret til otte + en Bodil for bedste Amerikanske film.
Musikken er skrevet af Bill Conti, som også skrev musikken til Rocky.
Som altid på Warner Brothers udgivelser - ingen undertekster på ekstramatriale.
To disk udgave.
Warner Brothers 1983 - 2DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.2.2025 kl. 04:33 ・ Annonce-ID: 790727