Billedgalleri
Alto / Angels Audio Hurricane II
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
En skøn musikformidler, som jeg har haft stående i hjørnet af stuen i årevis, bare fordi jeg ikke har kunnet få mig selv til at gå af med dem. Nu må de alligevel videre til en, som vil værdsætte dem.
Husker du det lille firma Alto fra Lemvig? De specialiserede sig især i selvbyg efter kundens ønsker og diverse konstruktioner, som de selv udtænkte samt diverse rørgrej i den tunge ende. De endte dog med at lukke og i den forbindelse kom navnet Angels Audio ind over en kort overgang. Derfor navnet på disse.
Hurricane var tænkt som en volumenmodel, som for alvor skulle sætte firmaet på landkortet. Mk I versionen stod i 26.000 og var klangmæssigt nok mest egnet til rørlyd, og den blev ingen bred succes.
Denne mk II er helt anderledes vellykket, men nåede kun lige at blive produceret i få prototyper og var tiltænkt en markedspris på 13.000, inden butikken lukkede.
Kabinettet er bygget hos Hornslet, som bl.a. også har bygget for Dynaudio og B&W og vejer omkring 20 kg stk. De er malet i, hvad de selv kaldte antikhvid med fastmonteret sort sokkel. Der er tale om en transmission line konstruktion med en 6 1/2" bas/mellemtone og en 1" softdome. Filteret er lutter lækkerier fra Jantzen mv.
Gengivelsen er åben, rytmisk, hurtig og flydende. Bassen er dyb, tør, nuanceret og lynhurtig, mellemtonen har et strejf af varme, og diskanten passer klangmæssigt perfekt til basenheden. Selv på en halv meters afstand er overgangen mellem de to enheder nærmest uhørlig.
De er således ret taknemmelige ift forstærkervalg. Jeg har især haft et godt resultat med Marantz's 6000 serie, og de er jo heldigvis også til at betale.
De har enkelte mærker, men står præsentable nok til en plads i hjemmet, synes jeg. Og de er i både konstruktion og lyd meget, meget langt over, hvad den nu nedsatte pris indikerer.
Afhentning og betaling med Mobilepay. Står på 3. sal, men er til at få ned.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.3.2025 kl. 22:11 ・ Annonce-ID: 7906627