Billedgalleri
Botucal / diplomatico 2000
Varebeskrivelse
Duft
Man dufter straks de klassiske kobber still karakterer kombineret med chokolade, karamel og brun farin. Det er en udsøgt fornøjelse at sidde med glasset, som fylder luften med duften af frihed.
Smag
Smagen af eg fylder munden sammen med varme og tunge frugtsmage så som rosin, dadler og abrikoser. Der er også en honningkarakter, der er med til at runde rommen af. Meget behagelig!
Bedømmelse
I 1997 udkom den første single vintage rom fra Ron Diplomatico anført af Maestro Ronero Tito Cordero. Rommen er ikke officielt udgivet i Danmark eller nogen andre lande i vesten – den er kun at finde i Venezuela, hvor den bliver produceret. Derfor er det heldigt, at der er udkommet en single vintage rom fra år 2000, som sælges i Danmark. Selvom jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage ’97-udgaven, har jeg ladet mig fortælle, at den er lidt sødere end rommen fra årtusindeskiftet.
Destilerias Unidas, som producerer Ron Diplomatico, fortæller at sukkerrørshøsten var af en udsøgt kvalitet i det herrens år 2000, og det er efter sigende derfor, der nu kommer en rom udelukkende på fade derfra.
Der er udelukkende blevet brugt sukkerrørshonning til gæringen af denne rom. Mæsken fra denne gæring er derefter blevet destilleret på et kedeldestilleringsapparat, hvor efter destillatet har fået lov til at modne på henholdsvis brugte bourbon fade, single malt whisky fade og Oloroso sherry fade
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.5.2025 kl. 13:49 ・ Annonce-ID: 7849617