Billedgalleri
Kim Larsen original håndskrevet tekst til ”Together”
Varebeskrivelse
Kim Larsen original håndskrevet tekst til ”Together”
Sangtekst skrevet i hånden med sort tuschpen af sangeren og komponisten Kim Larsen. Teksten, ”Together”, der aldrig blev udgivet eller indspillet, er skrevet i perioden 1979-1983, hvor Larsen boede på 332 East 18th Street på Manhattan i New York.
Kim Larsens amerikanske eventyr førte til ganske få koncerter i USA og to engelsksprogede albums: Jungle Dreams fra 1981 og Sitting on a Time Bomb fra 1982, begge med Joe Delia som producer. Singlen ”Time Bomb” blev et mindre hit, og samme år nåede Kim Larsen & Jungle Dreams at være opvarmning for The Rolling Stones på Nya Ullevi i Gøteborg, men ingen af de to album blev den succes Kim Larsen altid havde drømt om at få som soloartist i USA – i 1983 gav han op og vendte hjem til Danmark.
Det var i Joe Delias lejlighed på Manhattan, at Kim Larsen skrev en lang række sange, heriblandt den oprindelige engelske tekst til ”Midt om natten”. Da Larsen forlod New York i 1983, efterlod han en række masterbånd og udkast til uudgivne sangtekster (fra perioden 1979-1983), hvilket Delia gemte og opbevarede i mere end 30 år. Omkring 2015 satte han dele af materialet til salg – danske Lennart Jacobsen købte indledningsvis nogle af masterbåndene og senere adskillige af Kim Larsens sangtekster – heriblandt denne sangtekst (som efter sigende skulle være afbilledet i Brian Foghs bog, Kim Larsen: Billeder fra glemmebogen). Lennart Jacobsen, der flere gange har været portrætteret i danske medier med sin enorme Kim Larsen- og Gasolin-samling (udstillet i et lille privat museum i Nordjylland), valgte i april 2024 at videresælge dele af sin samling – det var i forbindelse med dette salg, at jeg købte dette udkast til ”Together”.
Sendes med GLS, eller afhentes i Kbh. S (køber betaler for fragt)
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.2.2025 kl. 18:22 ・ Annonce-ID: 7231461