Billedgalleri
The Road (Viggo Mortensen)
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Nordisk DVD udgave med danske undertekster.
Om filmen:
THE ROAD (DVD)
Civilisationen er på grænsen til at ophøre efter en unavngiven katastrofe har ramt verden. En far (Viggo Mortensen) og hans søn (Kodi Smit-McPhee) er på flugt gennem et ødelagt og nådesløst landskab, hvor bevæbnede bander plyndrer og kannibalismen breder sig i kampen for overlevelse. I oppakningen har de en pistol med to skud tilbage - en kugle til hver, hvis det bliver nødvendigt...
Minderne om hustruen og moderen (Charlize Theron), der gjorde det utænkelige mod sin familie, da verden gik i sort, er svære at fortrænge for både far og søn. På deres vej opdager de, hvor svært det er, at skelne mellem venner og fjender og at det kan være fatalt at stole på de forkerte. Og jo længere far og søn bevæger sig mod kysten, jo mere skæbnesvangre bliver de valg, der skal træffes. For når menneskeheden presses til det yderste, er moral og loyalitet de første dyder, der forsvinder.
'The Road' er en barsk beskrivelse af tiden efter en ødelæggende katastrofe, men filmen er i høj grad også en rørende skildring af en far og en søn, der holder håbet i live via den kærlighed, de har til hinanaden. Filmen bygger på bogen 'The Road' af Cormac McCarthy, som modtog Pulitzer-prisen for romanen i 2007.
****** (6 STJERNER) "...Skal absolut anbefales!" (Børsen)
****** (6 STJERNER) "Når året er omme vil den stå tilbage som en af de film, man husker, og som man ikke kan få pillet ud af systemet igen, uanset hvor gerne man vil" (Filmland P1)
***** (5 STJERNER) "...En sjældent gennemført, hypnotiserende filmatisering. En mageløs præstation – intet mindre" (Ekstra Bladet)
***** (5 STJERNER) "...Se den, det skal du! Men den vil fryse dit hjerte til is...B.S. og Bubber kan godt pakke sammen – dette er overlevelse for viderekomne" (B.T.)
Medvirkende: Viggo Mortensen, Charlize Theron, Robert Duvall, Guy Pearce, Kodi Smit-McPhee, Molly Parker, Michael K. Williams, Bob Jennings m. fl.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.2.2025 kl. 20:10 ・ Annonce-ID: 7171508