Billedgalleri
Anna og Michael Ancher - Rikke Zink Jensen
Varebeskrivelse
Fulde titel: "Anna og Michael Ancher - Sammen og hver for sig":
1. udgave og 1. oplag:
Flot stand: Hardback - 152 sider - illustreret - uden tilskrivninger - Ordrupgaard 2023.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"I rækken af udstillinger om kunstnerhjem sætter Ordrupgaard nu fokus på et af de mest berømte og elskede danske kunstnerpar: Anna og Michael Ancher. Det er første gang i nyere tid, at en udstilling omhandler begge kunstnere og det parløb, der fandt sted i det fælles hjem i Skagen. Udstillingen sætter den kunstneriske dialog under luppen og belyser ligheder og forskelle de to kunstnere imellem.
Indfaldsvinklen bliver maleriet Dagens arbejde bedømmes fra 1883, som kunstnerægteparret udførte i fællesskab. I billedet iscenesætter de sig selv som de ligeværdige udøvende kunstnere, de også var i virkeligheden. Fra deres fælles hjem – først i Havehuset bag Brøndums Hotel og siden på Markvej 2 – udgik nemlig et harmonisk og respektfuldt kunstnerisk partnerskab, der var et særsyn i en tid, hvor kvinder typisk måtte opgive deres karriere, så snart ægteskabet indtraf.
Det var søgen efter et nyt kunstnerisk terræn, der i 1874 bragte Michael Ancher (1849-1927) til Skagen, hvor han mødte den lokale og kunstnerisk begavede Anna Brøndum (1859-1935). Med udgangspunkt i motiverne i Skagen samt de fælles rejser til især Paris, hvor de blev eksponeret for de nyeste kunstretninger, skulle de begge blive vigtige repræsentanter for det moderne gennembrud i Danmark. Under indflydelse af realismen blev Michael således en markant fornyer af den monumentale danske figurkunst med malerier af blandt andet heroiske fiskere i redningsaktion, mens Anna i sine bedste værker dristigt bevægede sig væk fra virkeligheden for at lade lyset og farven styre, hvorfor hun i stigende grad betragtes som en pionerskikkelse i det 20. århundredes modernisme".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.3.2025 kl. 15:27 ・ Annonce-ID: 6809255