Billedgalleri
Rødby-Puttgarden, Helle Helle, genre: roman
Varebeskrivelse
Rødby-Puttgarden, Helle Helle, genre: roman, Én dråbe af Helle Helles destillat rækker til at beskrive provins- og dagligliv i al sin enkelhed.
Helt kort handler Helle Helles nye roman "Rødby-Puttgarden" om de to søstre Tine og Janes liv i slutfirserne. De bor i Rødby. Tine har lige fået en lille datter og går hjemme på barselsorlov. Jane flytter ind hos dem. Tine, der arbejder i 'parfumen' på Rødby-Puttgarden færgeoverfarten, skaffer Jane job samme sted. De næste par måneder følger vi de to og deres helt almindelige liv.
Helle Helle er kendt for at skrive kort og koncist, ingen store armbevægelser. Alligevel fornemmer man en nærmest nonverbal eksistenskrise – en vibreren og sitren hos fortælleren Jane.
Er alt som det skal være? Og hvordan er det nu, det skal være? Er Jane så tilfreds, som hun giver indtryk af? Og så er der alle dødsfaldene, dør man 'så meget' på Sydhavsøerne?
Helle Helles roman er pragtfuld, har fuldstændig ramt provinslivet på kornet, man sidder ganske enkelt og klukker. Men hvad er det, der gør romanen så god - der sker jo egentlig ikke noget? Det kan da umuligt være dagligdagens trummerum? Jeg tror, det er fordi, at "Rødby-Puttgarden" er en så radikalt anderledes roman. En roman, der dårligt kan være længere væk fra irriterende chick-lit. Så fjernt fra romaner om/af den café lattedrikkende generation fra den såkaldte kreative klasse. Samtidig sidder jeg også med følelsen af, at her er der større ting på spil. Jeg morede mig hele vejen igennem, også selvom historien om søstrene har et trøstesløst skær over sig.
Hvor forfriskende at blive inviteret på fugleflugtsfrikadeller, stikkelsbærgrød og sort kaffe. Nå, men nok om det, som vi siger på Lolland. Glæder mig til din næste roman, Helle Helle … farveller.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.2.2025 kl. 19:08 ・ Annonce-ID: 678104