Billedgalleri
LP, Jackson Browne, The Pretender
Varebeskrivelse
LP, Jackson Browne, The Pretender, Jackson Browne var som sangskriver allerede i en ung alder højt respekteret blandt andre musikere. I 1967 havde han en affære med Nico fra Velvet Underground og spillede guitar og skrev numre til hendes Chelsea Girl album. Han rykkede dog hurtigt til San Francisco og blev en del af musiker miljøet i Laurel Canyon. Bl.a. skrev han sammen med Glenn Frey den allerførste Eagles hitsingle "Take It Easy". Han ville også selv prøve sig af som sanger i eget navn og fik i 1971 en kontrakt med Asylum records. I 1972 kom hans debutalbum og der kom til at tegne sig et mønster, hvor han blev mere og mere populær for hvert nyt album. "The Pretender" fra 1976 blev hans hidtil mest succesrige med en 5. plads på albumhitlisten i USA. Konsistent roligt album i americana soft-rock stilen med solide sange, hvor især hans evne til at skrive flotte og indholdsrige tekster træder frem. Henover numrene er det en forrygende række af vokalister han har med på kor f.eks. Bonnie Raitt, Graham Nash, David Crosby og Don Henley. To af de største numre fra albummet er "Here Come Those Tears Again", om Jackson Brownes første kones selvmord og så hans mest kendte nummer "The Pretender", om det overfladiske liv i forstæderne, hvor penge og materielle goder pludselig bliver det man går mest op i.
Under stærkt lys ses der kun helt få lette overfladestreger. Den spiller med lidt lav baggrundsknitren i få passager. Absolut fin stand ingen kliklyde og ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret har brugsspor med små afriv på forsiden i øverste højre hjørne og en del kantslid i bunden. Kommer i det originale poly-innersleeve med tekster, som er i flot stand uden splits.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 31.1.2025 kl. 05:51 ・ Annonce-ID: 6745610