Billedgalleri
Wegner, Ge290, Sofa
Varebeskrivelse
Wegner, Ge290, Sofa, Smuk, lækker og udsøgt komfortabel trepersoners Ge290 sofa i absolut perfekt stand, og fra hjem uden hverken dyr eller røg. Klassisk dansk møbeldesign når det er bedst, og således en ren fryd for både øjne og krop. Købt ny hos Brdr. Friis i august 2019, og stadig både æstetisk og funktionelt præcis som på leveringstidspunktet. Sofaen har altid stået tildækket med det viste tæppe på det sidste billede.
Sofaen er i massiv olieret eg, og vi har gjort meget ud af at passe på den og oliere den jævnligt og rigeligt, så den må efterhånden være godt mæt og har næppe behov for mange olieringer fremadrettet. Stoffet er Garant. Jeg husker ikke navnet på den nøjagtige type og farve af stoffet, men det er kraftigt, mørkeblåt og skulle være yderst resistent over for pletter, hvilket vi dog ikke har fået testet, idet der aldrig er blevet spildt noget på det.
Sælges kun på grund af pludseligt og radikalt ændrede livsforhold.
Skal afhentes i 2860 Søborg. Sendes ikke. Ved flere interesserede prioriteres den, der dels byder højest og dels kan hente hurtigst.
Billederne er taget på forskellige tidspunkter, hvilket er årsagen til forskellene i lys og skygger de enkelte billeder imellem.
PS. Selvom jeg har sat en mere end fair pris (halv pris i forhold til nyprisen), så er jeg modtagelig for realistiske bud ved hurtig handel. Jeg vil dog meget gerne undgå at skulle bruge tid på useriøse henvendelser.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.4.2025 kl. 11:54 ・ Annonce-ID: 651634