
Billedgalleri
Den aabne dør til den frie Verden - Dansk-Svensk Flygtningetjeneste
Varebeskrivelse
Emne: Historie
Fulde titel: "Den aabne Dør til den frie Verden - "Dansk-Svensk Flygtningetjeneste"s Virksomhed fra Malmø 9. oktober 1943 - 5. maj 1945":
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand: Hæftet med omslag - 64 sider - signeret og med hilsen af Leif Hendil 1898-1961 (modstandsmand) - med personlige breve som beskriver kodesystemet mellem København og Sverige - breve fra Polizeigefängnis Vestre Fængsel omhandlende omsorg for en speciel fange med navnet Mogens Preben Mogensen og meget andet spændene - Privattryk 1946.
Prisen er fast.
Beskrivelse af Leif B. Hendil:
"Leif Bøving Hendil (født 7. december 1898 i Skive, død 20. juni 1961 i København) var en dansk journalist og modstandsmand, der i 1943 spillede en central rolle i transporterne af flygtninge over Øresund.
Leif Hendil blev student fra Sorø Akademi i 1918. Allerede som 18-årig virkede han som korrespondent for en række provinsblade. Han blev efter studentereksamen som journalist og arbejdede først ved Politiken, siden ved Berlingske Tidende og senere kom han til Ekstra Bladet, hvor han i 1933 avancerede til handelsredaktør og i 1948 til chefredaktør, hvilket han var frem til 1958.
Som 20-årig blev han aktiv i den komité, der modtog ententens tropper i Sønderjylland og i 1926 var han hoved arrangør af fejringen af Helsingørs 600-års købstadsjubilæum. På hjemegnen var han med til at opbygge Skive Museum.
Det blev dog under besættelsen, han kom til at spille en særlig stor rolle med sit engagement i redningsaktionen for danske jøder fra oktober 1943. Til at begynde med blev mindre grupper transporteret fra Snekkersten til Sverige. Erfaringerne herfra brugte han til at etablere en fast rute med hovedbase i Malmø, som fik navnet Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. Den blev etableret efter et møde med Ebbe Munck i Stockholm. Pengene blev skaffet med hjælp fra Sveriges mosaiske trossamfund. Takket være uofficielle aftaler med den svenske regering og samarbejde med svensk politi og militær blev ruten over Øresund effektiv, hurtig og ikke mindst sikker"
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.2.2025 kl. 23:40 ・ Annonce-ID: 6459480