Billedgalleri
LP, Ike & Tina Turner, River Deep - Mountain High
Varebeskrivelse
LP, Ike & Tina Turner, River Deep - Mountain High, Både Phil Spector og Ike Turner var jo ikke ligefrem raske i hovedet, når det gælder deres omgang med andre mennesker og især kvinder. Men man kan bare ikke fornægte deres genialitet, når det kommer til musikken. De mødes med stor succes på dette album fra 1966, hvor Ike Turner har skrevet og spiller på en del af sangene. Phil Spector har skrevet 3 af sangene, bl.a. titelnummeret. De deler producer rollen, hvor de numre Ike Turner producerer, er i den mere typiske R&B stil, mens Phil Spector producerer i hans berømte "Wall Of Sound" stil. Og det er virkelig noget af en lydmur han stiller op. "River Deep - Mountain High" er et meget tydeligt eksempel. Skulle der bruges blæsere eller strygere, så var det ikke nok med bare et par stykker, der skulle bruges masser af dem, jo flere jo bedre. Det samme med de store kor-arrangementer han gjorde brug af. Samtidig blev mange ting efterfølgende overdubbed, der blev brugt rumklang og ekko og i sidste ende kommer der altså denne her fantastisk storslåede lyd. Phil havde luret, at hvis der var nogen sanger der kunne matche hans massive "Wall Of Sound", så var det naturligvis det veritable powerhouse Tina Turner, en af de absolut flotteste og mest kraftfulde soul-vokaler nogensinde. Indspilningerne var noget af et mareridt for Tina, der blev presset til det yderste af perfektionisten Phil, der forlangte at hun skulle synge samme nummer igen og igen, ofte hele natten, før han var tilfreds. Men man må også bare sige, at resultatet er fantastisk, for hold da op hvor Tinas vokal brænder igennem på denne vidunderlige klassiker af et album.
Vinylen har et følbart mærke i B6, som giver nogen kliklyde. Ellers spiller den fint, der høres baggrundsknitren i de mere stille passager. Ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret har noget kant/hjørneslid. Ingen splits.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.2.2025 kl. 07:14 ・ Annonce-ID: 5938643