
Billedgalleri
Sejlads spil for scene eller mørk sal - Ole Sarvig (signeret og med hilsen)
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand: Hæftet med omslag - 86 sider - signeret med hilsen til Henrik Nordbrandt 29/11 1974 - Gyldendal 1974.
Beskrivelse:
"Hele Sarvigs efterkrigsdigtning handler om at overvinde en krise. Overvindelsen af krisen sker ved at den gennemleves og erkendes, først da er der mulighed for frelse og undertiden er den betinget af døden. "Sejlads" er et spil om to mennesker, han og hun, som gennemspiller deres jordiske tilværelse. De befinder sig et sted mellem livet og døden, og titlen hentyder dels til deres sejlads gennem livet, dels til sejladsen til dødsriget. Det er som altid hos Sarvig både konkret realistisk og symbolsk på samme tid, de to gennemspiller også en hel kulturs epoke. Det er et spil der bevæger ved sin poetiske kraft og ynde, tonen er trods emnets alvor næsten munter, fuld af håb, men på Sarvigs betingelser.
Sarvig debuterede i 1943 med samlingen Grønne Digte og fulgte året efter op med Jeghuset. De billedtætte og visuelle digte koncentrer sig ofte om byen, der bliver et symbol på det moderne menneskes krisetilstand: "Saa blege var gaderne, / som en lunge i sprit"[8]. Sammen med samlingerne Mangfoldighed (1945), Legende (1946) og Menneske (1948) kan de to første digtsamlinger opfattes som en fælles digtkreds. Digtet "Regnmaaleren" fra debuten indgik i den tidligere Kulturkanon.
Særligt kendetegnende for hans lyrik er den hyppige brug af billeder og symbolet som en foretrukken type af metafor. Derudover er Sarvigs digte ofte visionære. For eksempel i digtet 'Vindmaane', hvor jeg'et udbryder: "Ved I, vi er forliste?" Visionen retter sig ofte mod kulturen og menneskets krisetilstand, men kan også slå om i sin modsætning. I hans forfatterskab er forestillingen om kristelig genfødsel og frelse således genkommende. Ligeledes naturen som modbilledet på byen og den moderne livsverden. Et sprogligt særkende hos Sarvig er genetiv-konstruktioner som fx: "sommerens sø", "løgets tanke" eller "solens flammende gade". Det er blandt andet sprogbrug af denne type, der hos senere generationer af forfattere og kritikere har ledt til latterliggørelse af Sarvigs patosfyldte stil.
Sarvig har påvirket digtere som Klaus Høeck, Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge, Niels Frank og Signe Gjessing".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.6.2025 kl. 13:35 ・ Annonce-ID: 5862469