Billedgalleri
Blomster og frugter - Johannes Jørgensen + Paul Verlaine + G. Carducci
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand: Indbundet i blåt halvlærred og kartonnage - med det originale foromslag medindbundet (lidt usædvanligt for den tid) - med tresidet grå marmorering som matcher for- og bagperm - 90 sider - uden tilskrivninger - med Karl Viggo Olsens ex-libris indsat på forsats - Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag 1907.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Med Johannes Jørgensen egne digte og med oversættelser af dekadente europæiske forbilleder som Paul Verlaine og Giosuè Carducci".
Paul Verlaines (1844-1896) tilværelse var omtumlet og til tider alkoholiseret. Et mislykket ægteskab, en berømt og berygtet forbindelse med Arthur Rimbaud, caféer og prostituerede leverede alt sammen stof til myten om den digtende vagabond. Alligevel bidrog Verlaine væsentligt til at styrke lyrikkens position i samtiden, også med essaysamlingen Les Poètes maudits (1884), trods etiketten "dekadent", der klæbede til ham.
I Danmark tæller Johannes Jørgensen og Sophus Claussen blandt hans beundrere. Forfatterskabet som sådan, med de modsætningsfyldte billeder og rytmisk spændstige kompositioner, inspirerede komponister som Gabriel Fauré, Claude Debussy, Reynaldo Hahn og Maurice Ravel".
"Giosuè Alessandro Giuseppe Carducci (født 27. juli 1835 i Pietrasanta, død 16. februar 1907 i Bologna) var en italiensk digter, Giosuè Carducci skrev en lang række digtsamlinger, for hvilke han som den første italiener fik Nobelprisen i litteratur i 1906. Carducci var endvidere en af initiativtagerne til foreningen Societa Dante Alighieri, der virker for at udbrede kendskabet til italiensk kultur og sprog i hele verden.
Giosuè Carducci er kun i meget begrænset omfang oversat til dansk; men to af hans digte kan findes på dansk i antologien "Seklers Røst" fra 1954".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.3.2025 kl. 19:06 ・ Annonce-ID: 5817038