125 kr.

Wilhelm Freddie, emne: kunst og kultur, Suveræn udgivelse m Freddie i forbindelse med den store Wilhelm Freddie udstilling på Statens Museum for Kunst 26/8 - 22/10 1989 og Liljevalchs 17/11 - 7/1 1990.
Tekster af Villads Villadsen, José Pierre, Folke Lalander & Birger Raben-Skov.
Se også mine andre Freddie annoncer.
Wilhelm Freddie (1909-1995) var en dansk billedkunstner. Wilhelm Freddie var den kendteste og mest konsekvente repræsentant for surrealismen i Danmark. Han var overvejende autodidakt og malede allerede som dreng.
I 1929 debuterede Wilhelm Freddie på Kunstnernes Efterårsudstilling med naturalistiske malerier, men blev samme år opmærksom på den franske surrealisme, der kom til at præge ham for livet. Sammen med bl.a. Harry Carlsson og Vilhelm Bjerke Petersen afholdt han i løbet af 1930'erne adskillige surrealistiske udstillinger. Hans malerier og objekter fra denne tid vakte stor opsigt pga. deres ofte utilslørede fremstillinger af det seksuelle.
I 1937 konfiskeredes tre af hans arbejder, bl.a. maleriet Psykofotografisk fænomen: verdenskrigens faldne og objektet Sex-paralysappeal (begge 1936), af politiet, og han blev dømt for pornografi.
Denne og andre kunstneriske konfrontationer med myndighederne gav Freddie provokatørens ry i offentligheden og overskyggede i nogen grad, at han var en seriøst arbejdende surrealist.
I 1947 deltog han i en international surrealistudstilling i Paris, der blev afgørende for hans fremtidige arbejde. Først fulgte hvad han kaldte sin "esoteriske periode" (1947-ca. 1954), hvorunder han også sammen med filminstruktøren Jørgen Roos skabte kortfilmene Det definitive afslag på anmodningen om et kys (1949) og Spiste horisonter (1950). Kort herefter forlod Wilhelm Freddie delvis de surrealistiske idéer og udviklede et mere selvstændigt, ofte ekspressivt maleri, hvis hovedværk er udsmykningen på Egholmskolen i Vallensbæk (1972).
I 1970 tildeltes Freddie Thorvaldsens Medalje, og fra 1973 til 1979 var han professor ved Kunstakademiet i København.
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 4.1.2025 kl. 21:19 ・ Annonce-ID: 5741987