Billedgalleri
Signeret originalt litografi, Knud Hvidberg, b: 25 h: 34
Varebeskrivelse
Signeret originalt litografi, Knud Hvidberg, b: 25 h: 34, Fineste farvelitografi af Knud Hvidberg. Signeret og dateret 1972. Uindrammet.
Knud Hvidberg (1927-1986) arbejdede sig i tiden omkring 1960 ind i et konstruktivt formsprog, inspireret af kunstnere i Linien II. Specielt Gunnar Aagaard-Andersens serielle arbejder med variationer over identiske grundelementer vandt genklang hos ham, ligesom han arbejdede med optisk bevægelse i billederne. H.s skulpturer, skabt af tagrender, plexiglas eller jern blev bevægelige, for det meste i form af mobiler, men snart kobledes også motorer og elektrisk lys på. F.eks. udstillede han i Trefoldigheden sammen med William Soya en lyd- og lysinstallation, der foregreb de senere års bestræbelser. I 1965 var H. medarrangør af udstillingen POEX, der samlede tidens avantgarde inden for billedkunst, lyrik og teater. H. ønskede at fjerne sig fra den kunst, der kan gøres til genstand for spekulation. I forlængelse heraf søgte han, tidstypisk, inspiration i Østens mystik, som han ville omsætte til lyd, lys og bevægelse. H. ønskede at gøre sine mobiler og malerier til mere end tre-dimensionale dekorationer. De skulle forbindes med kosmos og urgammel livsvisdom. Under et ophold på Det danske Institut i Rom i 1972-73 blev han grebet af fornyet interesse for symbolerne, der som form havde været tilstede i hans billeder siden 60erne, f.eks. kors og svastika. Inden for farverne tog han guldet og dets stærke symbolkarakter op. H. registrerede systematisk de fællesmenneskelige ursymboler med henblik på en publikation og en film om emnet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.1.2025 kl. 16:29 ・ Annonce-ID: 5656221