Billedgalleri
San Martin Kanagawa m. automatisk Seiko NH35
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Andre mærker
Køn: Mand
San Martin Kanagawa m. automatisk Seiko NH35
Dette ur er lavet af San Martin, der er kendt for at lave ure med vilde specs til særdeles fornuftige priser.
Her sælges et ur som, vurderet på urkassens form, er inspireret af Seiko Turtle. Men her stopper sammenligningen også. Dels er kvaliteten på San Martin meget bedre, når man ser på prisen og samtidig har Seiko ikke lavet en urskive som denne med full lume.
Uret har nogle lækre specifikationer såsom ridsefrit safirglas, skruekrone, skruebagkasse og vandtæthed til 200 meter. Lynetten kører som en drøm med tydelige, markante klik uden at køre for stramt. Det er en fin balance, som er ramt flot her.
Samtidig er urskiven bare fed. Den symboliserer det meget berømte japanske kunstværk fra 1831 af Katsushika Hokusai med ”Kanagawa Wave” (bølgen uden for Kanagawa på Japans østkyst). Se billedet, hvor man i mørke kan se, at urskiven lyser op som en fakkel.
Uret måler 41,9 mm. i diameter og har hornbredde/rembredde på 20 mm. Længden (såkaldt ”lug-to-lug”) er 47,6 mm og tykkelsen 13,4 mm. Selvom uret diameter er relativt stor, føles det mindre på håndleddet på grund af, at det samtidig er relativt kort.
Det er drevet af et automatisk Seiko NH35, der kører snorlige med få sekunders afvigelse pr. dag.
Uret er fra 2020 og jeg er første og eneste ejer af uret. Det er brugt yderst sparsomt og har været anvendt i rotation med en ret omfangsrig ursamling.
Uret leveres med original boks, hang tag, papirer og garantibevis. Det var oprindeligt på en OK blød, sort gummirem, som jeg ikke synes passede så godt til uret, så det har i stedet fået en fed sandfarvet natorem – som her ifm. salg af uret, er helt ny.
Kan ses i Kastrup, men kan også sendes på købers regning for 43 kr. Pakkes i givet fald godt ind.
Se også mine andre annoncer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.4.2025 kl. 07:48 ・ Annonce-ID: 5129497