Billedgalleri
Oliemaleri, Niels Vinding Dorph, motiv: Portrætter/Figurer
Varebeskrivelse
Oliemaleri, Niels Vinding Dorph, motiv: Portrætter/Figurer, stil: Naturalistisk, b: 72 h: 82,5, Niels Vinding Dorph (1862-1931) - portræt af Svend Aage Faber (1867-1937). Malet i 1927, hvor det blev skænket til NESA af personalet ved selskabets 25 års jubilæum.
Svend Aage Faber var dansk ingeniør og elektroteknisk pionerer. Faber forstod indførelse af elektrisk drift ved - og fra 1902-1910 også teknisk ledelse af - A/S De Københavnske Sporveje og A/S Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvej (senere NESA A/S) med det tilknyttede Skovshoved Elværk.
Efterfølgende arbejdede han som selvstændig rådgivende ingeniør på bl.a. Vandkraftværket Gudenaacentralen (1918-20) og Københavns S-tog (indviet 1934).
Medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforening 1906-10. Han er afbildet på P.S.Krøyers maleri fra 1904 af Industriens Mænd, som det lykkedes at redde fra branden af Børsen.
Niels Vinding Dorph erhvervede sig i sin tid navn som en af de bedste portrætmalere gennem en række omfattende portrætter for en stor del af kendte personligheder, bl.a. brygger Carl Jacobsen og Christian d. X, men hørte i øvrigt til de bedste kendte danske kunstnere i udlandet og vandt medalje på adskillelige udstillinger.
(Oplysninger fra Wikipedia, Dansk Biografisk Leksikon og Den Store Danske)
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.2.2025 kl. 10:47 ・ Annonce-ID: 4823156