Billedgalleri
LP, Gershwin: Porgy and Bess
Varebeskrivelse
George Gershwin (1898-1937): Porgy and Bess (1935). Gershwin skrev kun denne ene opera, som udelukkende foregår i et afro-amerikansk miljø, og som i samtiden fik kritik for at være racistisk, fordi man mente, at den stigmatiserede afro-amerikanerne. Eftertiden ser dog anderledes på de dele. Gershwin ønskede, at kun afro-amerikanske sangere skulle fremføre værket, og det har der været megen tradition for at gøre. Den er dog ofte senere blevet opført med andre sangere, og spørgsmålet er, om det rammer plet. Det kgl. Teater opførte operaen i 1970'erne med danske sangere, og det var en blandet fornøjelse. Efter min mening var den, der slap bedst fra det, Birgitte Price, der var den eneste, der ikke primært var uddannet som operasanger.
Dette er den allerførste komplette indspilning af værket fra 1951 med Lawrence Winters som Porgy og Camilla Williams som Bess, og en Broadway-skuespiller, Avon Long, som narkohandleren Sporting Life. Operaen dirigeres af Lehman Engel.
Nogle af sangene er udødeliggjort: Summertime, I got plenty of nothing og My man's gone now fx.
På tre LP'er med indlagt programartikel.
Se også mine øvrige annoncer med musik på LP.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.2.2025 kl. 13:04 ・ Annonce-ID: 4585677