Billedgalleri
[NY] John Wayne: Big Jake BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør George Sherman, John Wayne.
NY I FOLIE!
Kvaliteten af John Waynes film vedblev ikke at være den samme alle årene, men særligt i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne begyndte det at skrante lidt med hittepåsomheden. Alene dét faktum at Wayne beholdt det samme kostume - og armbånd - indikerede at det nok var ved at udvikle sig lidt til ufrivillig selvkarikatur.
I denne film spiller han en sej gut der sætter efter nogle skrappe banditter der har kidnappet hans sønnesøn. Sammen med de ældste børn og en indianer, iøvrigt fint spillet af Bruce Cabot, begiver han sig ud på en farefuld færd for at skaffe drengen tilbage. Moderen spilles af Maureen O'Hara, der strengt taget skulle have været med på turen. Desværre er hun kun med i filmens indledende scener.
Filmen foregår i 1909, så der er både motorcykler og automobiler med, men instruktøren har ikke været optaget af at gøre noget ud af dette, men fortæller i stedet blot en elementær forfølgelseshistorie uden den store originalitet, men det fungerer fint nok som det er. Skuespillerne gør det hæderligt, men der er træghed at spore hos de fleste, navnligt hos Richard Boone der altid var god for en fæl skurk, men her virker han uoplagt og mut.
Filmens trumfkort er dog William H. Clothiers smukke Panavision-billeder og Elmer Bernsteins score, der ganske vist ikke er blandt hans bedste, men det fungerer udmærket til lejligheden. Filmens afgørende konfrontation til sidst lukker filmen ganske godt og kompenserer for det lidt for traditionelle plot og ubalancen mellem spænding og humor som også McLaglens film led under.
Musikken er skrevet af Elmer Bernstein.
Paramount 1971 - BLURAY
Danske undertekster.
Ny i folie!
/sagajohnwayne/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.4.2025 kl. 02:01 ・ Annonce-ID: 4399561