Billedgalleri
Signeret farvelitografi, Knud Andersen, b: 46 h: 49
Varebeskrivelse
Signeret farvelitografi, Knud Andersen, b: 46 h: 49, Fint farvelitografi af kunstneren Knud Andersen. Signeret og dateret 1972. Uindrammet.
Knud Andersen f. 1945 er vokset op i Nordjylland og begyndte som helt ung at lære sig de grafiske teknikker. Som 21-årig debuterede han som grafiker på Påskeudstillingen i Århus. Grafikken forblev hans væsentligste udtryksmiddel, selv om han fra 1968 også begyndte at arbejde med maleriet. I 1970 blev han ansat som lærer på Kunsthøjskolen i Holbæk, og samme år var han medstifter af gruppen Trykkerbanden, i hvis udstillingsaktivitet i ind- og udland han deltog indtil 1983. Året forinden var han blevet kursusleder på Danmarks Lærerhøjskole og ophørte snart med at udstille for i 1985 at melde sig ud af Trykkerbanden. I de tidlige linoleumstryk kredsede A. om barnets verden med svævende drager eller ophobninger af legetøj. Bag sorgløsheden anedes en latent uro, til tider en næsten eksplosiv opløsning. Fra omkring 1970 koncentrerede han sig i stigende grad om den serigrafiske teknik. I serien Stendysse (1973) undersøgte han således serigrafiens evne til at eftergøre andre teknikker, her visualiseret over et enkelt motiv. Formelle, billedskabende undersøgelser erstattede nu det fortællende element. I 1980erne begyndte A. at arbejde med et abstrakt ekspressionistisk sprog.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.11.2024 kl. 20:53 ・ Annonce-ID: 4272857