Billedgalleri
Sergio Mendes (Brasilien, Samba): Timeless CD
Varebeskrivelse
Hvad er bedre end at sample den brasilianske sambakonge Sergio Mendes? Ja, når man er kendt og rig nok, ligesom Will.i.am fra Black Eyed Peas, så hiver man bare the man himself ind i studiet. Dette er mere Will.i.ams og en lang stjerneparade af andre soul-, r&b- og hiphop-navnes hyldest til legenden Sergio Mendes, end det er Sergios nyeste skive.
Ligesom Will.i.am har f.eks. Q-Tip (A Tribe Called Quest) samplet manden, mens andre såsom Stevie Wonder har arbejdet sammen med ham.
Jill Scott, Erykah Badu, John Legend, Justin Timberlake, India.Arie og mange flere har ønsket at medvirke. Der er faktisk kun et nummer ud af de 15, hvor Sergio ikke gæstes af andre. Da både samba, bossa nova, soul og hiphop er baseret på de samme afrikanske rytmer, spiller stilarterne perfekt sammen.
Det har resulteret i et spændende album, som byder på mange forskellige samarbejder og fusioner, men hele vejen igennem med en høj musikalsk kvalitet. Dygtige musikere leverer vuggende blide sambarytmer med hiphop-beats og både brasiliansk bossanova-sang og amerikansk rap.
Det er ikke en spekulation i at relancere en gammel legende eller at eksponere os for endnu mere Will.i.am, men et kærlighedsprojekt, hvor man kan mærke, at Sergio nyder disse unge kunstneres tag på hans musik, lige så meget som de nyder at arbejde sammen med legenden. Det forbliver dog et smukt tidløst eksperiment og ikke noget banebrydende nyt.
Universal music 2006 - CD
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.3.2025 kl. 20:27 ・ Annonce-ID: 3518731