Billedgalleri
Knudåge Riisager: Orchestral music CD
Varebeskrivelse
Knudåge Riisager blev født i Estland (dengang en del af Det Russiske Kejserrige) af danske forældre, hans far var ingeniør Emil Riisager, og familien vendte tilbage til Danmark i 1900, da Knudåge var tre år. Han blev cand.polit. ved Københavns Universitet i 1921 og studerede samtidig komposition og musikteori hos Otto Malling og Peder Gram samt violin hos Peder Møller. I mange år havde han to sideløbende karrierer som kontorchef i centraladministrationen frem til 1950 (fra 1939 i Finansministeriet) og som komponist.
Efter studierne i København drog han i 1921-23 til Paris for at fortsætte kompositionsstudierne hos Albert Roussel og Paul le Flem, og i 1932 studerede han i Leipzig hos Hermann Grabner. Under opholdet i Paris stiftede han bekendtskab med gruppen Les Six, fransk neoklassicisme og med Stravinskijs musik. Formentlig var disse studier i udlandet medvirkende til, at Riisager anses for den mest internationalt orienterede danske komponist i sin generation.
Knudåge Riisagers internationale berømmelse skyldes hovedsageligt hans balletmusik først og fremmest i samarbejdet med Harald Lander. Det første værk, han komponerede til Det Kongelige Teater, var musikken til balletten Benzin af Storm P. med iscenesættelse af Elna Ørnberg i 1930.
Sammen med Svend Møller Kristensen skrev han melodien til Danmarks Frihedssang, En Vinter lang og mørk og hård.
Knudåge Riisager var tillige en flittig kulturskribent: hans bibliografi omfatter nærved 400 titler spredt over seks årtier. I 1956-67 var han direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hans kompositioner opbevares i Musik- og Teaterafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.
Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og er begravet på Tibirkegård.
Håkan Hardenberger, trumpet
Helsingborg Symphony Orchestra, Thomas Dausgaard.
Dacapo Records 1997 - CD
Som ny!
/sagaalternativ/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.3.2025 kl. 01:26 ・ Annonce-ID: 3518342