Billedgalleri
Frida (Mexico) DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Julie Taymor.
Salma Hayek giver et sprudlende portræt af den mexicanske maler Frida Kahlo i denne billedskønne og anderledes film.
Da Frida var 18 år gammel brækkede hun næsten samtlige knogler i sin spinkle krop i et trafikuheld. Ulykken skulle vise sig at blive til hendes fordel. For mens hun lå der lænket til sengen, var der ikke anden beskæftigelse end at male. Desuden blev hun kendt som den selvstændige og stædige krøbling, der ville gå igen trods alle odds, og som ville deltage i sin første udstilling i hjemlandet Mexico - selvom hun lå på sit dødsleje.
Filmen er en billedskøn oplevelse, bogstaveligt talt. Den er ét stort maleri! Fridas billeder er brugt som tableauer eller på forskellige fantasifulde og overraskende måder gjort til en del af filmens visuelle udtryk. Af og til er der skruet så meget op for farverne og de fantastiske scenerier, at man ligefrem føler sig som en del af et stort maleri. På denne måde hylder filmen Frida som kunstner og afspejler hendes personlighed i det visuelle udtryk.
Salma Hayek har selv proklameret, at hun er født til at spille rollen som Frida. Efter at have set filmen er man tilbøjelig til at give hende ret. Det er en fornøjelse at tilbringe de knap 2 timer i selskab med Salma og Frida. Resten af besætningen er ligeledes perfekt castet, og filmen er i det hele taget helstøbt, smuk og virkelig godt skruet sammen.
Anmeldere over hele verden er faldet i svime, instruktøren Julie Taymor blev prisbelønnet på Venedig Film Festival, og ud af 6 nomineringer vandt filmen 2 Oscars.
Miramax 2002 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
/sagalangtfrahollywood/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.2.2025 kl. 18:22 ・ Annonce-ID: 3167170