Billedgalleri
[NY] Farven lilla DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Steven Spielberg.
NY I FOLIE UÅBNET.
Vi følger Celie (Whoopi Goldberg i sin filmdebut) gennem 30 hårde år i begyndelsen af det 20. århundrede. Som kun 14-årig bliver Celie gravid - med sin egen far. Siden bliver hun fanget i et kærlighedsløst ægteskab med den voldelige Albert (Danny Glover), og situationen virker håbløs. Men Celie er trods modgang og personlige tragedier imidlertid ikke nogen selvmordskandidat, og The Color Purple er i høj grad en historie om, hvordan kærlighed og tilgivelse kan overvinde alt.
I dag er The Color Purple den "glemte" Steven Spielberg-klassiker. Den populære instruktør bag publikumssucceserne Jaws, Indiana Jones og E.T. the Extra-Terrestrial havde altid brændende ønsket sig en Oscar, da han tog hul på at filmatisere Alice Walkers Pulitzer-prisvindende roman i 1985.
Filmen blev en stor succes og nomineret til hele 11 Oscars, men til Spielbergs store skuffelse blev han ikke selv nomineret som instruktør. Iøvrigt måtte samtlige 11 nominerede gå tomhændede hjem, da Oscar-uddelingen var overstået.
Konkurrencen om Oscars var hård da det var samme år Mit Afrika var ude. Den vandt 7 Oscars.
Efter tre Oscar-nomineringer som instruktør (Close Encounters of the Third Kind, Raiders of the Lost Ark og E.T.) og The Color Purple, hvor hans indsats helt blev "overset", følte Oscar-arrangørerne sig tvunget til at give Spielberg en trøstpræmie i form af Irving G. Thalberg Memorial Award allerede året efter.
Siden har Steven Spielberg vundet to af de "rigtige" Oscars (for Schindler's List i 1993 og Saving Private Ryan i 1998), så nu kan han måske sove roligt igen.
Den flotte musik er skrevet af Quincy Jones.
Warner Brothers - Amblin Entertainment 1985 - DVD
Danske undertekster.
Ny! Uåbnet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.2.2025 kl. 20:47 ・ Annonce-ID: 2731600