Billedgalleri
Deal. Bredal Kro for 2.personer med overnatning senest Den. 20.10.2026
Til salg
900 kr.
Varebeskrivelse
nænsomt indrettet for at bevare stedets historiske æstetik, samtidig med at moderne bekvemmeligheder sikrer et komfortabelt ophold.
Tag jer tid til at slappe af og nyd de hyggelige omgivelser. Tag f.eks. plads i kroens hyggelige lounge eller i barområdet, hvor I har mulighed for at nyde en klassisk irish coffee eller en drink.
Kroens fiske- og skaldyrsbuffet
Til aften serverer køkkenet kroens fiske- og skaldyrsbuffet med et bredt udvalg af delikatesser, tilberedt udelukkende af friske råvarer af høj kvalitet. Dagens fangst afspejler det bedste, kroen har kunnet finde på fiskemarkedet den pågældende dag. Buffeten byder blandt andet på smukke skaldyrstårne fyldt med friske jomfruhummere, kødfyldte krabbekløer, dildkogte krebs, saftige pil-selv-rejer og nyfangede østers. Hertil kommer kroens egne fiskefrikadeller - verdens bedste - hvis man selv skal sige det samt den berømte suppe: en cremet og smagfuld jomfruhummerbisque på blåmuslingefond og fløde. I fiskebuffeten vil der altid være østers, krabbekløer, hummer og krebsehaler samt et udvalg af andre lækkerier, som varierer fra dag til dag.
Der vil være en masse forskellige dressinger, marinader og dips, så I selv kan sætte jeres præg retterne. Hotel Bredal Kro tilbyder også et udvalg af gode vine, der perfekt akkompagnerer retterne.
Til morgen byder køkkenet på dejlig morgenmad inkl. kaffe, the og juice.
bredalkro4
Kroens fiskebutik
I samme bygning som kroen finder I kroens fiskebutik, der byder på et nøje udvalg af friske fisk, skaldyr og udvalgte delikatesser - i samme kvalitet som i restauranten - klar til at tage med hjem. Butikken får dagligt leveret fisk og skaldyr direkte fra Hanstholm Fisk & Skaldyr.
Butikken er en naturlig forlængelse af kroens restaurant og populære fiskebuffet, og her finder I mange af de råvarer, køkkenet selv bruger i restauranten - fra sæsonens friskfangede fisk til hjemmelavede fiskefrikadeller og færdiglavede fiskeretter, klar til at sætte i ovnen derhjemme. Derudover finder I specialoste, udvalgte vine og kroens egne øl, så I nemt kan samle et velsmagende og komplet måltid.
Sådan skal I bo
I overnatter i rolige omgivelser i store, nyrenoverede og komfortable værelser i senge af høj kvalitet. Værelserne ligger i en separat bygning fra selve kroen og er indrettet med skrivebord, gratis wi-fi, skab, sofa, fladskærms-tv, badeværelse med bruser, bløde håndklæder og eksklusive toiletartikler. På værelset er der faciliteter til at lave kaffe og te.
Godt at vide
I finder nem parkering i gården, som er gratis at benytte. Husk også, at I kan parkere lige uden for værelser, så undlad at tage kufferter med ved tjek ind. Der er ingen trapper på Bredal Kro, bortset fra loungen og tagterrassen på 1. sal.
Der er gratis wi-fi på hele hotellet og på værelserne.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 13.10.2026 kl. 12:30 ・ Annonce-ID: 25757735

