Billedgalleri
Pladespiller, Well Tempered Versalex, God
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Pladespiller, Well Tempered Versalex, God, Well Tempered Versalex pladespiller sælges pga. opgradering til anden model Well Tempered.
Fremragende pladespiller hvor musikken flyder dejlig frit, men samtidig med god kontrol og dynamik.
Den lidt specielle tonearm giver optimale betingelser for så godt som alle pickupper fordi den kan tilpasses optimalt ved at tilføje eller fjerne silikone i karret.
Meget fin stand med få små brugsspor (overfladiske ridser) som der kommer af dagligt brug og et par flytninger. Jeg er eneste ejer og har haft den i 10 år.
Kun ganske få til salg i verdenen pt. - måske fordi folk er glade for deres og derfor beholder den.
Nypris omkring 35.000 kroner.
Sælges uden pickup.
Hastighedsjusteringen er flyttet frem på fronten fra bagsiden hvor den ikke var til at komme til. Det er muligt at flytte den tilbage bagpå hvis man foretrækker dette.
Komplet med alt udstyr plus lidt til som afbilledet.
Det vil sige at der medfølger:
- den originale snor af polyamid og en hjemmebundet snor af kinesertråd som jeg synes fungerer bedre
- fingerbøjle
- 2 kontralodder
- digital nåletryksvægt
- plademåtte i skumgummi
- 4 helt nye squashbolde - de rigtige (ligesom de originale) med én gul prik. De originale bolde mørnede nogle år efter jeg fik pladespilleren
- silikone
- strømforsyning til motoren
- hvide handsker
- hjemmelavet låg
Afhentning foretrækkes, men forsendelse er muligt. Da jeg aldrig troede at jeg skulle skille mig af med denne pladespiller har jeg desværre ikke den originale emballage mere, men jeg kan godt pakke den foret og rigtig godt beskyttet i dobbelt papkasse hvis det er.
Google dig frem hvis du ikke kender denne pladespiller eller start evt. her: https://www.welltemperedlab.net/products/versalex/
Denne test beskriver meget godt lyden af Versalex synes jeg: https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://www.welltemperedlab.net/assets/Reviews/HFC369-well-temp-Reprint2.pdf&ved=2ahUKEwihn4eFu8aGAxXk_rsIHaSsNQgQFnoECC0QAQ&usg=AOvVaw0yWb-IOcUCmSkIBNwKxCxc
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.2.2025 kl. 10:59 ・ Annonce-ID: 2559155