Billedgalleri
Hjertets ret af Axel Lundegård
Varebeskrivelse
Pio's Boghandel 1902
Axel Lundegård (1861-1930). Den skånske præstesøn kom som 24-årig i 1885 forbindelse med den litterære redaktør på den nye københavneravis Politiken , Edvard Brandes, og de blev hurtigt gode venner: "Vi Par Mennesker i Literaturen, der mener det samme, bør ogsaa staa sammen som gode Kammerater," skriver den 38-årige Brandes 8. september; som broderen Georg savner også Edvard nye soldater i fremskridtets indskrumpne hær. Lundegård havde gjort et opgør med sin kristelige opdragelse langt kraftigere og tidligere end den unge Pontoppidan. Efter tre studenter år i Stockholm, var han 1886-89 indskrevet ved Københavns Universitet. I disse år bidrog Lundegård med artikler til Politiken . Det var sandsynligvis netop gennem Edv. Brandes at Pontoppidan traf Lundegård i foråret 1887 og ville gøre ham til sin svenske oversætter af Fra Hytterne . Men det var først da Pontoppidan efter separationen fra sin første kone, Marie, i efteråret 1888 flyttede til København, at et nært venskab opstod imellem de to. Lundegård flyttede ind på Frk. Haugsteds pensionat i Frederiksberg Allé hvor også Pontoppidan indtog sine aftensmåltider, mens han selvboede henne på Engtoftevej 3.
Sporene af Lundegård i Danmark er ikke særligt optrukne. I sine Erindringer (1937) fortæller Carl Behrens (s. 89) at Lundegård i pinsen 1886 deltog i Studentersamfundets tur til Horsens og herunder, sammen med Ivar Berendsen, "gjorde Stormkur til en lille, blond Præstedatter, vi traf ved Ankomsten til Horsens, og som aldeles ikke kunde forstaa Lundegårds svenske Sprog, men slog en kvidrende Latter op". Her har vi muligvis en kilde til hvordan Pontoppidans forhold til brdr. Berendsen kan være opstået. Eller omvendt hvordan forholdet til Lundegård er opstået. Heri skal yderligere forskes.
I november 1893 blev Lundegård gift med den skotske Jane (Jeanie) Mac Dowall (1870-1946). Hun gav anledning til sider af romanen Prometheus (1893; da. 1894) hvori Lundegård også har "portrætteret" Georg Brandes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.3.2025 kl. 20:14 ・ Annonce-ID: 2549292