Billedgalleri
Darkest hour BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Joe Wright.
Gary Oldman triumferer i endnu en rollefortolkning af Churchill og ikke nok med at han ligner manden helt utroligt meget, han formår også at gøre et levende menneske ud af ham, ikke ud fra en historisk forståelse, men derimod en psykologisk; jovist var manden en bulderbasse og tyrannisk, ja tilmed racistisk (han hilser dog på en neger i den berømte metrotogtur!), men han var også en glødende fædrelandselskende patriot der troede på folket og den engelske "opgave" som ledende i verden.
Alt dette tales ikke ihjel som man har set i tidligere versioner af begivenhederne fra Richard Burton til Brendan Gleeson der - til trods for gode skuespillere - ikke formåede at gøre historien levende for publikum. Det lykkedes så med Albert Finney-filmen i 2002 og er nu endnu engang kommet til live, takket være Oldman, men også en instruktør der ved hvad han skal med materialet.
Filmen er elementært spændende, en anelse rørende og frem for alt virkeligt interessant sat i scene og man mærker Historien manifestere sig. Stephen Dillane giver Oldman massivt godt med -og modspil som Hallifax, mens Ronald Pickup nøjes med at ligne Neville Chamberlain helt forbløffende. Ærgerligt er det dog, at Kristin Scott Thomas har så lidt at arbejde med som Clemmie; hun er simpelthen næsten ikke med.
Det er en film man skal se igen, for den er altså ret god.
Focus Feature 2017 - BLURAY
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.4.2025 kl. 20:39 ・ Annonce-ID: 2504763