Billedgalleri
CHRISTIAN IV 4., BENITO SCOCOZZA
Varebeskrivelse
CHRISTIAN IV 4., BENITO SCOCOZZA,
1. udgave, 4. oplag 1999
Hardback - 288 sider
Politikens Forlag
87-567-4458-7
Biografien af danmarkshistoriens kendteste konge er fremragende historieformidling. Sammen med Christian 4.s historie fortælles historien om Danmark i perioden fra Frederik 2.s sidste år til enevældens indførelse i 1660. Forfatterens indgående kendskab til periodens historie skinner tydeligt igennem, og det uden at den store informationsmængde på noget tidspunkt bliver anmassende. Kulturhistorien, administrationshistorien, den politiske historie, militærhistorien indgår i fortællingen, og bliver på elegant vis flettet ind i historien om bogens hovedtema, Christian 4. Kongen forlader ikke scenen, før han om eftermiddagen mandag den 28. februar 1648 udånder på Rosenborg slot.
Kilderne til Christian 4.s historie flyder så rigeligt, at Scocozza kan tegne et solidt personligt portræt af kongen uden at forlade den historiske biografi som genre og træde ind i skønlitteraturen. Det skyldes ikke mindst kongens personlige optegnelser, som Scocozza flittigt har benyttet sig af. På billedsiden har man illustreret bogen med et prægtigt, velvalgt og i forhold til første udgaven forbedret billedmateriale. Kan man ikke få tid til at læse hele bogen i første omgang, er billederne i sig selv en oplevelse. Det er dels portrætter af et stort antal af de personer, som optræder i bogen, dels billeder af de mange imponerende bygninger fra Christian 4. tid, hvoraf mange endnu er bevaret – Rundetårn, Børsen, Rosenborg, et genopbygget Frederiksborg mv. Endelig er flere dokumenter aftrykt som illustrationer til bogen, f.eks. uddrag af prins Christians (4.) skriveøvelser.
Bogen er i pæn ulæst stand.
Sender gerne på købers regning. Betaling via bankoverførsel, Mobilepay, eller kontant ved afhentning.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.3.2025 kl. 14:35 ・ Annonce-ID: 2486051