Billedgalleri
Dogtooth (Grækenland) DVD
Varebeskrivelse
Instruktør: Yorgos Lanthimos.
Usædvanlig og på mange måder rystende satirekomedie om en fuldkommen dysfunktionel familie, hvor forældrene tilsyneladende ikke har hørt om de mest basale opdragelsesmetoder. Det er en kulsort film og måske ikke helt ligetil at afkode, men den er isnende logisk bygget op. Tankevækkende og meget anderledes film der klæber til hukommelsen længe bagefter. Lidt af en raritet.
Der er dysfunktionelle familier, og så er der Lanthimos' græske Cannes-vinder Dogtooth. Et sted uden for Athen bor en far, en mor og deres tre voksne børn i en gold funkisvilla. Deres hus er omringet af en stor mur, og ingen af børnene har nogensinde været uden for grunden, overbeviste om at de vil dø af luftmangel. I deres egen lille familiekennel opdrager, underholder og træner forældrene dem efter deres egne perverterede regler og afskærmer dem totalt fra omverdenen. De tror, at katte er dødsensfarlige, at fly på himlen er legetøj, og at promiskuøs er en gulvbelægning. Kun én fremmed har adgang til familien, den sky Christina, der under forældrenes vejledning befrier sønnen for hans seksuelle uro. Men da Christina indleder et venskab med en af pigerne, vokser en uerkendt (ud)længsel frem. Big Brother tænkt af Lars von Trier er Lanthimos' film blevet kaldt. David Lynch er et anden oplagt reference, men Dogtooth har sin helt egen stil, midt mellem kulsort komedie og en psykologisk uhygge, der får latteren til at stikke i halsen. Det er frydefuldt grumt og - forhåbentligt - langt, langt ude.
Grækenland 2009 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.4.2025 kl. 14:09 ・ Annonce-ID: 2405224