Billedgalleri
Tulipanfeber DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Justin Chadwick.
Holland i 1630'erne. Holland er på dette tidspunkt Europas handelsplads med Amsterdam som centrum. Vi møder Cornelis Sandvoort (Christoph Waltz), der er en af byens rige handelsmænd. Desværre er han fattig på familie. Hans kone og børn er døde, og han ønsker sig brændende en arving. Derfor får han en ny, ung kone fra nonneklosteret, der hjælper forældreløse piger ved at opfostre dem og senere afsætte dem som fx hustruer.
Den unge Sophia (Alicia Vikander) prøver at falde ind i rollen. Cornelis er rar og gemytlig, men har sine problemer i sengen, hvor der fra begge sider udelukkende foregår noget af pligt. Men resultatet udebliver: Sophia bliver ikke gravid. Cornelis bestiller den unge maler Jan Van Loos (Dane DeHaan) til at male et portræt af ægteparret. Inden længe har Sophia og Jan en affære, ligesom for øvrigt køkkenpigen i huset, Maria (Holliday Grainger), har en affære med fiskehandlerens unge bud.
Holland er kendt for tulipanløg. Men på denne tid var handlen med de mere sjældne tulipanløg løbet løbsk. Priserne steg og steg og mange købte i en slags feberrus, fordi de vidste, at priserne ville stige.
Flere spiller med i dette hasard-spil og ruineres naturligvis, da boblen brister. De mange maleriske scener fra datidens Amsterdam indeholder en del fortættede scener fra aktionerne for tulipanløg. Abbedissen - lederen af nonneklosteret (Judi Dench), dyrker også tulipaner i klosterets have og er en del af feberen.
I det samfund, filmen foregår i, tror alle på den kristne Gud. Meget interessant – Når fx en godtroende mand ikke kan forstå, hvorfor den gode Gud lader ham opleve det og det – samtidig med at vi ved, at han oplever disse ting, fordi andre mennesker foretager sig noget, som Gud absolut ikke ønsker, de skal gøre. Eller når en af disse personer forsøger at skjule sine gerninger ved at sige, at det var "Guds vilje", at det skulle gå på den måde.
Weinstein Company 2017 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.2.2025 kl. 20:45 ・ Annonce-ID: 2355780