Billedgalleri
Svend (Box-set med 2 discs), instruktør Regitze Wivel, DVD
Varebeskrivelse
Svend (Box-set med 2 discs), instruktør Regitze Wivel, DVD, dokumentar, /Portræt af Svend Auken. Fra 2011. Med over tre timers ekstra materiale.
Beskrivelse:
Dokumentaristen Anne Regitze Wivel begyndte i januar 2007 arbejdet med portrættering af sin ægtemand og livsledsager, Svend Auken. Det skulle være portrættet af en moderne idealist. Et portræt af et menneske, for hvem livets mening var at gøre en forskel. Et menneske, som havde dedikeret hele sit liv til politik, og for hvem politik ikke kun er person-intriger og prestigekamp, men et krav om holdning og resultater. I et par år fulgte Anne Regitze Wivel i hælene på Svend Auken, i hans arbejde for at gøre verden til et bedre sted at leve. På udlandsrejser og store internationale kongresser, i sommerhuset, under intime samtaler og på gaden - i samtale med sine vælgere. Da en alvorlig kræftsygdom ikke længere kunne ignoreres, bliver det tid for Svend Auken at kigge på sit politiske livsværk; tid til at gøre regnskabet op og lægge det frem, så dem, der kommer efter, kan fortsætte. Her er Anne Regitze Wivel tilstede, som den opmærksomme, lyttende og nærværende ledsager, og sammen skaber de tre - Svend, Anne og kameraet - filmen.
SVEND er en åbenhjertig og vedkommende fortælling om Svend Aukens sidste år. En kærlighedshistorie, historien om parret, Svend og Anne - og sidst men ikke mindst - en film om mandsmod, om at brænde for en sag, om at være politiker af hjertet. Med livet som indsats.
Med dansk tale og danske og engelske undertekster.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.3.2025 kl. 18:11 ・ Annonce-ID: 2348104