Billedgalleri
Oliemaleri
Varebeskrivelse
Oliemaleri, Flot stemningsfyldt maleri.
Signeret: Ludvig Kabell.
Måler: 54 x 43 incl ramme.
Ludvig Christian Brinck-Seidelin Kabell (21. juli 1853 i Vejlby ved Grenaa – 1. februar 1902 i Fredensborg) var en dansk landskabsmaler.
Ludvig Kabells far, Petrus Kabell, gift med Christiane født Brinck-Seidelin, var præst. Efter at faren var bleven forflyttet til Sjælland, kom han i sit 10. år til Herlufsholm og var der i seks år; da kom Georg Hilker der til; ved at se på dennes arbejder fik drengen lyst til selv at blive maler, og kort derpå gik han i lære hos en københavnsk mester. Samtidig med at han arbejdede under denne, var han – fra 1873 – elev af Kunstakademiet, men opnåede aldrig afgangsbeviset. Det var oprindelig Godfred Christensen, som i 1870'erne arbejdede på Kabells hjemegn, der vakte hans interesse for landskabsmaleriet, og det kan være dennes radikale arbejdsmetode, der tidligt førte Kabell ind på studiet af lyset.
Hans forståelse af farvens overgange og lysets skala fik betydning for hans nære ven og malerkammerat Karl Jensen, sammen med hvem han gjorde friluftstudier på sin hjemegn, og der er megen lighed i de to maleres billeder fra slutningen af 1870'erne og begyndelsen af 1880'erne. Kabell malede flittig studier i det frie og mødte på forårsudstillingen 1878 med to billeder, som modtoges med opmærksomhed; i det følgende år solgtes hans Vandingssted uden for en Bondegaard til Kunstforeningen, som også senere flere gange erhvervede arbejder af ham. Sammen med brødrene Skovgaard, hvis solide teknik fik ikke ringe betydning for hans udvikling, foretog han i 1880 en rejse til Paris; senere var han med Akademiets mindre stipendium i Tyrol og Italien.
Efter sin hjemkomst ægtede han i 1887 baronesse Rudolphine Wedell-Wedellsborg (født 1856), datter af overførster, baron Julius Wedell-Wedellsborg og Frederikke født baronesse Holck.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.2.2025 kl. 18:24 ・ Annonce-ID: 2309983