Billedgalleri
King Kong (2005) BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Peter Jackson.
George Lucas var færdig som instruktør efter Stjernekrigen i 1977. I 22 år instruerede han ikke én eneste film, og da han endelig satte sig til rette i førersædet på ny, var det med endnu en omgang Star Wars. For Star Wars var det forrige århundredes svar på Ringenes Herre. George Lucas kunne ikke overgå sig selv, og han kunne ikke gå tilbage.
Peter Jackson må have stået i samme umulige situation efter kæmpesuccesen med Ringenes Herre. Men han fandt en udvej. King Kong er en klassisk fortælling og et episk eventyr, og valget af netop King Kong synes oplagt nu, hvor det er taget.
Man fornemmer samme storhed i filmen som i Ringenes Herre. King Kong byder på enorme scener i en glemt verden fuld af forhistoriske skabninger, og man forbløffes atter over de fantastiske effekter og den imponerende scenografi.
Den er fantastisk underholdende. En fed biografoplevelse. Der er masser af hæsblæsende action, og historien er god, selvom man kender den allerede fra tidligere indspilninger. Den er spændende, sørgelig og romantisk. Ind imellem har den humor også. Karaktererne er gode, og der bruges god tid på at opbygge dem. Trods spilletiden på 3½ time.
Den unge Ann Darrow fascineres af den store abe, da hun opdager, at den ikke vil hende ondt. Vi kan forstå, at hun ender med at holde af den, som man ville holde af et kæledyr.
Effekterne er overdådige og Naomi Watts er troværdig og hjertevarm, som kvinden King Kong falder pladask for.
King Kong er blevet lavet flere gange, første version fra 1933.
Spilletid - Biograf version: 187 min.
Spilletid - Forlænget version: 200 min.
Universal Pictures 2005 - BLURAY
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.2.2025 kl. 20:37 ・ Annonce-ID: 2248170