Billedgalleri
Kul, Albert Wang, b: 14,5 h: 9,5
Varebeskrivelse
Kul, Albert Wang, b: 14,5 h: 9,5, Fin lille tegning af maleren Albert Wang (1864-1930). Forestiller Boller Strand ved Horsens. Benævnt, dateret og signeret 1893.
Albert Wang stod i malerlære i Horsens og var senere elev under Kr. Zartmann og P. S. Krøyer i København. Han udstillede sine malerier på de kendte udstillinger både herhjemme og i udlandet.
Det store billede er formentlig fra kunstafdelingen på Den Jydske Industri – og Landbrugsudstilling, der blev afholdt i Caroline Amalielund i 1905. Her udstillede Albert Wang, der ses som nr. 2 fra venstre, nogle af sine billeder. På det lille billede, der er dateret 21. august 1896, ses Albert Wang ved sit staffeli. Billedet er fra Palsgård ved Juelsminde. På trods af at han ofte rejste i udlandet, bl.a. Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien, var hans foretrukne motiver fra Juelsminde – og Horsensegnen. Han malede kun landskaber, oftest aftenstemninger og solnedgange.
I 1906 fik han til opgave at udsmykke konsul Mørchs nu nedrevne villa på Åboulevarden i Horsens, hvor han malede med oliefarver direkte på væggene. Disse dekorationer blev i 1981 trukket af væggene af fagfolk fra Den gamle By i Århus.
Albert Wang døde i Hellerup den 29. oktober 1930 og ligger begravet i København.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.11.2024 kl. 00:33 ・ Annonce-ID: 2240840