Billedgalleri
Dejlig dansk spids-hund
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Alba er en dejlig Dansk Spids hund med stamtavle, som vil være en fantastisk hund i de rette rammer.
✨Knap 6 år.
✨Sund og rask. Vejer 13 kg. Vaccineret og steriliseret. Hun er netop blevet rabiesvaccineret, så hun er klar til at rejse til sommer.
✨Kvik, sød, sjov, frisk, meget lærenem og knytter sig tæt til sine mennesker.
✨Hun er vant til store børn (teenagere og unge). Hun vil trives bedst uden børn eller med rolige og ældre børn.
✨Hun er årvågen og en smule sky eller nervøst anlagt. Hun er vant til driftslege som bold- og pinde-kast, men vil have godt af at få tempoet ned med fx snusetid og rolige gåture.
✨Kan godt gø af fremmede mennesker, som går forbi haven eller vil ind (pakkepost), men ikke af mennesker, hun kender.
✨Det er tydeligt, at hun søger sit menneske for tryghed og hvis man selv er rolig, bliver hun det også. Fx er hun opmærksom på pludselige høje lyde, nabobørn der råber, lyden af skud i skoven osv., men falder til ro, når man ikke selv reagerer på det.
✨Hun er vant til lyde fra støvsuger, vaskemaskine, fjernsyn og larm fra have- og køkkenmaskiner.
✨Hun er vant til at køre i bil.
✨Hun er vant til at være alene hjemme en hel arbejdsdag og har godt af, at få sovet i løbet af dagen.
✨Hos sin tidligere ejer var hun i bur, som også var hendes trygge base i hverdagen, og trivedes med det. Hos os har hun været fri i hele huset når hun er alene hjemme. Det kan hun sagtens.
✨Hun er renlig og ødelægger intet.
✨Når hun lige har fået tillid til menneskene omkring sig, er hun meget kælen og vil gerne ligge tæt på eller under seng / sofa.
✨Hun går pænt i snor, venter og tjekker ind på gåturen, så man har et dejligt samvær på turen. Hun gør ind i mellem af nogle hunde - måske mest andre tæver - men slet ikke alle, vi møder. Vi har allerede fået trænet det væk ved at give hende ro og aflede med øvelser, når vi ser en hund.
Hun er hos os i Hillerød midlertidigt, og har ellers været hos samme ejer siden hun var hvalp.
Desværre trives hun ikke godt med vores børn på 6 og 10 år, som er drenge med meget fart og lyd på. Vi er meget hjemme, så hun får ikke så mange pauser i løbet af dagen, da hun er nysgerrig og social og gerne vil være med der hvor der sker noget :)
Når vi alle sidder stille eller når hun er alene med os voksne kan hun sagtens lægge sig og sove. Men når børnene render rundt i huset får hun ikke hvilet nok.
Vi ville ønske, vi kunne beholde hende, men det fungerer desværre ikke med vores familie og hverdag.
Hendes nye ejer vil få en klog og trofast hund, som har løbet alle hvalpe- og unghunde-unoderne af sig 🥰
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.6.2026 kl. 17:43 ・ Annonce-ID: 21899180