Billedgalleri
Charmerende og meget social havapoo F1 søger nyt hjem
Til salg
12.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 10 måneder
Haves: Utrolig charmerende, übersocial, kærlig, legesyg, allergivenlig og separationsangst havapoo på 10 måneder.
Søges: En familie på Sjælland eller i Storkøbenhavn hvor der er nogen hjemme i dagtimerne og hvor vi stadig har mulighed for at have kontakt med hende, i overgangsperioden fx en gang om ugen. Vi leder efter en familie med have og adgang til grønne arealer og gerne en familie med børn og andre hunde/dyr.
Personlighed:
Lulu er en unghund, der sprænger cutehedsskalen, og som konstant får at vide hvor sød hun er.
Jeg tror ikke jeg overdriver når jeg siger, at i de 8 måneder vi har haft hende, har vi nok hilst på de første 500 mennesker, der har givet hende komplimenter som:
“Gud hvor er hun dog bare sød!”, “Ej, hvor er hun blød!”, “Hvad er det for en race? Sådan en hund vil jeg også have.”, “Når man er sammen med Lulu, så er det lige som om at hun fylder en med glæde.”, “Har I brug for nogen til at passe hende?”, “Hun er simpelthen så charmerende! Og hun ved det godt!” “Nåeh! Hvor er hun sød!”, “Hvor er hun bare fin!”
I går mødte vi fx en børnefamilie, hvor moren nåede at sige hele 10 gange, hvor helt utrolig sød Lulu var, og at hun havde en helt terapeutisk effekt, fordi hendes åbenlyse nydelse ved at blive kælet med er så smittende.
Lulu er meget social og kærlig. Hun er vant til at sove være i sengen og at være på sofaen hvor hun gerne vil putte og kæles med. Hun ønsker at være med i alt og har har brug for en del stimuli for at trives.
Hun har dog også en del jagtinstinkt og elsker at jage krager og råger på stranden hvor vi bor. På trods af, at hun sætter i fuld gallop, fanger hun dem aldrig. Hun er også en ægte vandhund.
Børn:
Lulu elsker mennesker, og særligt børn har hun et kærligt øje til. Hun elsker at spotte børn, og er desperat for at komme hen til dem for at blive kælet med. Hendes happy space er, når hun er omgivet af en gruppe børn der står i en cirkel omkring hende, mens de aer hende på maven og fortæller hende, hvor sød hun er. Når vi møder børn udenfor hjemmet er hun meget blid og kælen overfor børnene. Børn står normalt i kø, for at få lov til at gå tur med hende. Hjemme kan hun dog godt gå amok i vilde bidelege, og selvom hun er god til kunnet bide helt blødt, når hun leger, vil jeg ikke anbefale at hun kommer til en familie med mindre børn. Også fordi hun kan komme til at kradse, når hun ivrigt hopper op ad en, når man kommer hjem. Hun kan nemlig slet ikke være i sig selv af glæde, når hun ser en igen, selv efter en kort adskillelse.
Andre hunde og dyr:
Lulu er glad for andre hunde, hvor særligt de små på hendes størrelse er favoritter. Hun er meget legesyg, og elsker, når andre hunde er med på en legekamp. Ift. de lidt større hunde er der både nogen hun er sky overfor, mens hun nyder at gå på tur sammen med andre. På en ferie har vi prøvet at bo sammen med en anden familie med hund (en ældre jagthund) og det fungerede rigtig godt.
Jeg ved ikke om hun vil komme overens med katte, da det ikke er prøvet af.
Vi har introduceret hende til både høns og heste.
Hundetræning:
Vi har både gået til hvalpe og unghundetræning med Lulu. På begge hold var hun en af de kvikkeste hunde, og fangede hurtigt opgaverne. Der er dog stadig ting hun mangler at lære, så som at gå pænt i snor og blid alene hjemme-træning.
Hun kan følgende kommandoer: Drej rundt, sit, giv pote, hvad siger hunden? (vov), hvisk (stille vov), dæk, high five, bid, slip, stille (stop med at gø), indkald (omend der er gået lidt selektiv teenagehørelse i den på det seneste), find *navn* (gemmeleg, hvor hun skal finde), rolig (stoppe en vild leg), stop (lad være med at humpe eller bide i min strømpe) og “det er okay” (jeg har tjekket det du gøede af, og det udgør ingen fare).
Lulu elsker lydoghedstræning og ville elske at fortsætte til noget hundetræning.
Hun gnaver ikke i møblerne, men kan godt grave i sofapuderne, hvis hun skal gemme eller finde nogle hundeskatte.Hun er renlig, men hvis man ikke tager hende ud i tide elle hvis det er et mørkt og regnfuldt stormvejr, tør hun ikke gå ud, og tisser så på et håndklæde i stedet. Hun er god til at signalere at hun skal ud med enten et bjæf foran døren eller ved at hente hundesnoren.
Gøen:
Som mange andre småhunde, har Lulu et godt gøhjerte. Hun vil gerne gøre opmærksom på den potentielle farer ved manden der går 200 meter væk, og også bare gøre opmærksom på sig selv overfor alle forbipassende hunde og mennesker, da de jo potentielt er venner man endnu ikke kender. Det er blevet lidt bedre med træning og modenhed, men med hendes trang til at gø, vil et hus uden en sti lige ude foran nok være at foretrække i hendes nye hjem. Hun kender signalet for og ordet “stille”, og kommer og sidder skoleret uden gøen, når man siger det. Altså med mindre at
Lulu kan god gø en del af mænd hun ikke kender, hvis de kommer ind i huset, men bliver som regel rolig, hvis man tager hende op og bær hende rundt og hvis de hilser på hende mens man holder hende. Mænd hun kender, har hun ikke problemer med, og det er kun visse mænd hun vurderer er farlige. Jeg ved ikke hvorfor.
Helbred og pelspleje:
Lulu har ingen kendte sygdomme, men man skal være ekstra obs på at små racer nemmere får tandproblemer. Vi øver stadig tandbørstning, som ikke er favoritaktiviteten. Hendes sundhedsbog er ikke opdateret, men det kan den jo blive.
Lulu har været vandt til at gå til hundefrisør og bliver klippet hver 8. uge. Hvis man ikke selv han stå for klipning skal der budgeteres med dette, da hendes pels ellers bliver filtret. Jævnlig børstning er også nødvendig.
Socialt:
Lulu har et utroligt stort socialt behov. Med Lulu som hund behøver du altså frygte for at blive ensom. Lulu vil følge dig overalt, også når hun egentlig er ved at tage en lur eller når du lige havde forestillet dig at du skulle gå på toilettet alene. Døre er noget Fanden har skabt fordi de skaber adskillelse mellem dig og hende. Hun knytter sig stærkt og inderligt til sin familie, og der vi søger derfor en familie der er indstillet på at omplaceringen kræver en langsom og blid tilvænningsperiode, så det ikke bliver traumatisk for hende. Ligeledes vil man med Lulu lære mange nye mennesker at kende, for Lulu ønsker at hilse og at blive kløet på maven at de fleste i møder på jeres vej.
Lulu er vant til, at der altid er nogen hjemme i huset, og er derfor ikke blevet trænet i at være alene hjemme. Hun har dog kunnet være alene i bilen under indkøb og andre ærinder, sålænge det ikke er husets yndlingsperson (mor) der forlader hende i bilen.
Årsag til omplacering:
Vi søger en ny familie til Lulu af helbredsmæssige årsager, og fordi det er svært at imødekomme hendes store sociale behov og separationsangst i vores nuværende situation.
Vi har mødt mange mennesker, der med glæde ville overtage Lulu, men da de alle er væk i dagtimerne, ville det ikke fungere.
Foder:
Lulu får både tørfoder og råt kød (delvis BARF-fodning) samt lidt grøntsager og frugt/bær. Hun trives bedst med råt kød og synes tørkost er kedeligt. Så hun spiser det kun, når der ikke er udsigt til andet.
Vi har aldrig givet hende mad når vi sidder og spiser ved bordet, for at undgå at hun fik en vane med at tigge.
Pasning:
Vi stiller os gerne til rådighed med pasning, ligesom flere andre der kender Lulu også godt kan passe hende, hvis der er behov for det.
Vores behov for stadig at have kontakt med Lulu:
Vores datter har et stort ønske om, at vi stadig kan have kontakt med hende 1-2 gange om ugen. Måske er dette behov dog forbigående mens vi vænner os til tanken om ikke længere at have hende.
Allergivenlig:
Lulu er allergivenlig, og selvom en af os har voldsom allergi overfor pelsdyr, har hun ikke afstedkommet nogen allergiske reaktioner.
Pris:
Hvis jeres økonomi er stram, fordi en af jer går hjemme i dagtimerne, men I derudover er den perfekte familie til hende, er vi åbne overfor at forhandle prisen. Det vigtigste for os er, at finde det helt rigtige hjem.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.5.2026 kl. 11:22 ・ Annonce-ID: 21704027