Billedgalleri
Kærlig indekanin søger helt særligt hjem 🏡
Til salg
500 kr.
Varebeskrivelse
Kærlig indekanin søger helt særligt hjem 🏡
Totoro er en 1-årig kastreret han-kanin med en stor personlighed og masser af energi. Han er utrolig sød, kærlig og elsker opmærksomhed – især når han har knyttet sig til sin ejer.
Han elsker sit pap-hus og aktivitetslegetøj, og kan godt lide at blive stimuleret og have noget at lave. Som mange andre kaniner kan han også finde på lige at “smage” på tøj😅
Totoro sætter pris på ro og at blive respekteret. Han er ikke glad for at blive båret på, men elsker kontakt og kæleri på sine egne præmisser.
Han søger et meget specifikt hjem, hvor hans behov bliver respekteret:
* Skal være alene-kanin (kan ikke med andre kaniner)
* Skal være frikanin indenfor – ikke burkanin
* Må ikke være udekanin
* Skal have meget plads og daglig kontakt
* Helst et hjem uden andre dyr
Totoro har tidligere forsøgt at blive sat sammen med andre kaniner, men det fungerer ikke for ham. Han trives bedst alene, hvor han kan få al kærlighed og opmærksomhed.
Det er meget svært for mig at skulle af med ham. Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg skulle stå i den her situation, og det gør mig virkelig ondt. Grunden er, at jeg har en anden kanin, og de bor på samme værelse, men de stresser hinanden og trives ikke sammen. Begge har brug for at være alene, og det er desværre ikke muligt for mig at give dem hver deres rum herhjemme.
Derfor vil jeg kun lade ham flytte, hvis jeg kan mærke og se, at det er de helt rigtige mennesker, og at han vil få det bedre og mere afslappet et andet sted.
Jeg ser gerne, at du har erfaring med kaniner, og at du har mulighed for dyrlæge, årlige tjek og generelt kan tilbyde et trygt og stabilt hjem.
Han er meget elsket, og derfor er det vigtigt, at han kun flytter til det helt rigtige hjem🐰
💌 Skriv gerne lidt om dig selv og det hjem, du kan tilbyde.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.5.2026 kl. 20:34 ・ Annonce-ID: 21598888