Billedgalleri
Biskop Münters synodal-prædiken - Frederik Münter 1761-1830
Til salg
3.000 kr.
Varebeskrivelse
Forfatteren havde flere navne: Frederik Münter og Friederich Münter:
Den har også titlen (men ikke skrevet i bogen) "Tale ved den sjællandske Stifts-Synode i Roeskilde Domkirke den 8de October 1828":
Uhørt sjælden og trykt på rigtigt dyrt papir - kommet i meget lille oplag:
Fulde titel: " Biskop Münters synodal-prædiken i Roskilde Domkirke den 8de october 1828 - særskilt aftrykt af landemødes aften ":
Moderne titel: " Biskop Münters synodal-prædiken i Roskilde Domkirke den 8. oktober 1828 - særskilt aftrykt af landemødes aften":
Flot stand (bogen er fra 1828/29): Indbundet i mørkt dekoreret kartonnage - med fantastisk for- og bagsatspapir indsat - (3.) + 20 + (2.) sider - trykt på det dyreste og mest eksklusive papir fra Nordens ældste papirmølle (se længere nede) "Klippans bruk" (svensk)/Klippemøllen (dansk) (se fotos af vandmærket - papiret er lavet af hør og uld - se foto 1. + 2. + 3. + 4.) - 19x11 cm - uden tilskrivninger - Kongelige Vaysenhuses Bogtrykkerie af C. F. Schubart (Vaisenhuset havde "Privilegium" paa trykning af bibler, salme bøger o. lign.) - uden år men enten 1828/1829.
Prisen er fast.
Syndal-striden:
Først selve ordet "Syndal" - er formentlig en arkaisk eller dialektpræget stavefejl for "syndefald" i denne teologiske kontekst. Ordet kommer fra græsk synodos 'sammenkomst', af syn- og hodos 'vej' - Synodal relaterer sig til en synode – en kirkelig forsamling, hvor ledere og lægfolk mødes for at drøfte vigtige anliggender. Begrebet bruges oftest inden for den katolske kirke, hvor en "synodal kirke" refererer til en arbejdsform baseret på dialog, fællesskab, og lytten til hinanden. Ordet bliver brugt langt senere af Søren Kierkegaard i sit opgør med J.P. Mynster - Søren Kierkegaards opgør med biskop J.P. Mynster var et voldsomt opgør med den etablerede statskirke. Kierkegaard anklagede Mynster for at udvande kristendommen til en behagelig "søndagskristendom", og han kritiserede biskoppen for at leve et liv i luksus i stedet for at efterleve det lidende, radikale kristideal (mere aktuelt end nogensinde):
" Under landemødet i Roskilde Domkirke den 8. oktober 1814, hvor biskop Friederich Münter (biskop over Sjællands stift) prædikede. Skete der ting og sager. Hændelsen førte til en alvorlig teologisk strid med N.F.S. Grundtvig, der endte med en sag i Kanselliet. Münter holdt en prædiken, der ifølge Grundtvig indeholdt rationalistiske og u-lutherske synspunkter. Grundtvig opfattede prædikenen som kættersk og et udtryk for "syndalen" (dvs. en forvanskning af den sande kristendom). Grundtvig forfattede en skarp kritik, der kunne have fået store juridiske og professionelle konsekvenser, men sagen blev dog dysset ned med en advarsel. Episoden regnes som et afgørende startskud for den ophedede strid mellem rationalismen (Münter) og den fremspirende grundtvigianisme. (1761-1830). Münter var en central skikkelse i dansk kulturliv, der ofte fremhævede at mennesket ikke er frelst af natur, men præget af synd. Han mente, at den menneskelige natur var iboende præget af synd, og at man ikke kunne opnå frelse uden Guds nåde. Han pointerede, at den protestantiske præst, i modsætning til den katolske skriftefar, står midt i menigheden som en medvandrer. Præsten deler sognets glæder og sorger, og taler ud fra denne menneskelige erfaring".
Der er kommet en "ny" bog om opgøret: "Grundtvig og Mynster: Fætre og fjender" skrevet af Jens Rasmussen - den udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2023.
C. F. Schubart:
"C. F. Schubart (Carl Friderik Schubart) var en markant skikkelse i dansk bogtryk, særligt kendt som leder af det privilegerede Vajsenhusets Bogtrykkeri i København fra slutningen af 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet.
Vajsenhusets trykkeri på Købmagergade (senere flyttet til Købmagergade 6.) udgav en stor del af tidens teologiske litteratur, herunder bibler og salmebøger. Schubart fungerede som "faktor" og direktør for trykkeriet.
Han var en aktiv stemme i det tidlige danske typograffællesskab og foreslog blandt andet i 1803 at nedsætte kommissioner for at forbedre typografernes ligkasse og faglige vilkår.
Kendt numismatiker: Udover sit virke som bogtrykker var Schubart en passioneret og anerkendt samler af sjældne danske mønter og medaljer. Efter hans død i 1829 blev hans store møntsamling bortauktioneret i 1831. Det er hvad den officielle danske historie siger - noget andet er virkeligheden:
Bogtrykker C. F. Schubart var en voldsom og brutal person (læs evntuelt "Typograf Jens Lunds erindringer" fra 1934 som udkom mange år efter typografens død på Gads Forlag. Her bliver der ikke lagt skjul på sandheden - et citat fra bogen - "for det Andet var Bogtrykker Schubart en brutal Mand og langtfra at omgaaes med nogen Kjærlighed" - det og meget andet står i denne fantastiske bog. Bogen giver et helt unikt indblik i en typografs liv, arbejdsforhold og den rivende udvikling inden for den grafiske branche i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Den er ikke for sarte sjæle.
Papirmøllen:
"Møllen er den ældste papirmølle i Norden og blev startet i 1573 ved Herrevadskloster nær Ljungbyhed af Steen Clausen Bille. I 1637 blev møllen privilegeret til Mattias Smidt, en forretningsmand fra Bremen, og optræder derefter for første gang under navnet "Klippan" eller "Stackarps kvarn". Mod slutningen af det 17. århundrede beløb produktionen sig til omkring 2.000 ris papir årligt. Efter flere perioder med forfald i løbet af det 18. århundrede blev møllen i 1772 overtaget af oberstløjtnant Abraham Tornérhjelm, som lod den grundigt restaurere. I løbet af de første år af det 19. århundrede blev møllen betydeligt udvidet, og den årlige produktion beløb sig til 8.000 ris i 1813. I 1825 blev driften overtaget af SM Sunnerdahl, og under hans ledelse udviklede virksomheden sig til Sveriges største håndpapirmølle. Produktionen beløb sig til 13.882 ris i 1829.
I 1832 begyndte en ny æra i møllens historie og svensk papirhistorie, da den første papirmaskine blev startet den 20. juni samme år. Produktionen steg nu kraftigt, i 1840 nåede den op på 40.000 ris. I 1853 blev møllen overtaget af Chr. A. Bock, som blandt andet byggede den anden papirmaskine i 1873. I hans tid fandt den definitive overgang fra klude som råmateriale til træ også sted. Få år efter Bocks død blev "Klippans pappersbruks AB" dannet i 1890 med en aktiekapital på 600.000 kroner. I 1905-06 blev papirmaskine nummer tre bygget. Efter at det gamle firma var blevet likvideret, blev møllen i 1911 overtaget af et nyt firma. Papirmaskine nummer fire blev bygget i 1911. I 1914 blev Böksholms sulfitfabrik overtaget til indkøb af råvarer gennem et særligt selskab, Klippan-Böksholms interesser AB. I 1925 blev der etableret et samarbejde med Lessebo pappersbruk, hvilket i 1926 førte til, at Klippan-Böksholms interesser AB købte alle aktier i Lessebo AB. Samme år blev hele aktiekapitalen i Böksholms sulfitefabriks AB også erhvervet. I 1930 blev alle aktier i AB Lessebo skogar købt. Gennem årene har produktionen på Klippan pappersbruk omfattet mange forskellige papirtyper. I 1880'erne blev der primært produceret avispapir, men senere fokuserede produktionen primært på finpapir med en række specialiteter.
Fra 1976 til 1989 var Klippan en del af Södra Skogsägarna, i 1989 blev aktierne opkøbt af virksomhedens ledelse, i 1994 blev virksomheden børsnoteret, og i 1997 blev virksomhedens navn ændret fra Klippans Finpappersbruk til Klippan AB. I 1998 havde virksomheden en årlig omsætning på 874 millioner SEK og 660 ansatte.
Møllen var i drift indtil sommeren 2006, hvor den gik konkurs, men i december samme år blev møllen sat i drift igen med fokus udelukkende på silkepapir. Møllen havde maksimalt omkring 800 ansatte i 1960'erne".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.5.2026 kl. 19:46 ・ Annonce-ID: 21534828
