Billedgalleri
SeaExplorer 390 jolle komplet med motor, ophalervogn og diverse tilbehør
Til salg
20.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Vil du ud og sejle til sommer? Så er her et komplet sæt bestående af jolle, vogn, motor og tilbehør. Alt hvad du skal bruge for at komme på vandet. Det bliver ikke bedre og nemmere. Perfekt til en fisketur eller en hyggetur med madkurv.
Jollen er en rigtigt fin Sea Explorer 390, som er en 13 fods synkefri og dobbeltskroget glasfiber jolle. Jollen har 2 gode opbevaringsrum, aftagelig midtertofte samt rustfrit søgelænder. Det er en dejlig handy jolle der kan bruges til både sø, strand og fjorde. Den er godkendt til 3 personer / 350 kilo. Den er 390 cm lang, 155 cm bred og vejer 100 kilo. Den er desuden meget fladbundet, så den kan gå ind på lavt vand og velegnet til at blive trukket op på stranden.
Motoren er en utroligt fin og velholdt Suzuki 6 hk 4-takt motor, der starter meget nemt og går som et Schweizisk urværk. En dejlig lydløs men samtidig kraftfuld motor, et perfekt match til jollen. Den fik ny impeller / vandpumpe i foråret, så den er klar til en masse dejlige sejlture.
Både jollen og motoren har været brugt meget begrænset, og er derfor i exceptionel god stand.
Hele herligheden står på en praktisk jollevogn, som gør det nemt at transportere jollen rundt på land og at søsætte den i havnen eller på stranden.
Der medfølger desuden årer, benzindunk, fortøjninger, anker og øsekar.
Har du ikke en trailer til at fragte det hele på, kan jeg tilbyde levering på Sjælland.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.5.2026 kl. 20:04 ・ Annonce-ID: 21477609