Billedgalleri
Ørkenrotter
Til salg
400 kr.
Varebeskrivelse
Så er der ørkenrotteunger til folket!
Klar til nye hjem d. 6 juni.
Sælges til større børn (i selskab med deres forældre). Er du voksen bestemmer du helt selv om dine forældre, Onkel Troels eller din nabos søster også skal med.
Info:
Født: 6. april
Køn: 1 par med 2 hanner (par A) 1 par med 2 hunner (par B).
Sælges i par da ørkenrotter er meget sociale dyr. Pris. pr. par.
Alle unger er blevet håndteret, nusset, krammet, undersøgt, og interageret med fra de var 8 dage gamle.
De er hurtige! Det er bedst at håndtere dem nede i deres bur så man ikke risikerer at tabe dem.
De skulle gerne slappe lidt mere af når de bliver lidt ældre.
Alt du har brug for at vide om ørkenrotter:
Ørkenrotter er livlige, nysgerrige og aktive dyr.
De kan bruge stort set al deres vågne tid på at gnave og grave tunneller.
Hvornår er deres vågne tid så? De er mest aktive om dagen, særligt omkring solopgang/solnedgang. De er dog også vågne om natten.
Så sove/børneværelse er måske ikke det mest ideelle sted at stille buret.
Ørkenrotter kan blive 3-8 år gamle. 4-5 er mest normalt.
Bur:
To ørkenrotter kræver et bur, akvarie eller terrarie på minimum 80x40x40 eller 80x50x60.
Bur med tremmer eller bure af plast anbefales ikke.
Plastikbure gnaver de sig ud af -hurtigt!
Strøelse:
De skal have minimum 30 cm strøelse i buret. Herhjemme bruger jeg hempstrøelse (kæmpe sæk købes i Maxi Zoo) blandet med pap, papir og hø. Tomme toilet/køkkenruller, små papkasser (uden tape, klistermærker og farvet tryk) er alletiders underholdning for dem.
Læg det bare ned i buret, og se de små bruge timer på at gnave det i stykker og bygge tunneller.
Det skal skiftes hver 4-6 uge hvis man giver dem et sandbad (læs mere under punktet "sandbad" længere nede).
Man kan også bruge Carefresh papirstrøelse og blande i. Det er langt dyrere, men bestemt en mulighed. Jeg gør som beskrevet tidligere.
Foder:
Jeg bruger Mr Johnson's supreme hamster & gerbil mix som kan købes i Plantorama og Maxi Zoo. Det er lidt højt i fedtprocenten, men man kan eventuelt sortere lidt solsikkefrø fra så de ikke får dem hver gang. Jeg spreder det rundt omkring i buret, da det er mest naturligt. Man kan også bruge en madskål.
Sandbad: Giv dem et sandbad! En keramisk skål, Tante Odas gamle bageform, så længe det ikke er plastik. Brug sand til krybdyr (chinchillasand er ikke godt for deres luftveje).
De bruger sandbadet til at rense pelsen og vil ofte bruge det som toilet. Rens det dagligt ved at si det beskidte fra og resten af strøelsen skiftes hver 4-6 uge.
Hjul: Hjulet skal være 20-28 cm i diameter så de ikke får en unaturlig bøjning af rygsøjlen. Træ er vejen at gå. Ja, de vil gnave i dem men ikke lige så hurtigt som et af plastik. Ungerne er ikke vant til hjul endnu, de skal lige have en vis størrelse. Det kan også undlades, så længe deres bur har nok strøelse og er interessant for dem.
Stil hjulet på en platform, eller byg en "topper" (se billede lånt fra nettet). Ellers bliver det dækket af strøelse. Man kan også bruge denne "topper" til deres vandflaske. De kan drikke af både flaske og skål. Bruges en skål anbefaler jeg kraftigt at man bruger en "topper".
Igen for at undgå den bliver begravet i strøelse. Bider dine ørkenrotter i plastikdelen ved vandflaskens tud kan man vikle lidt ståltråd om den del.
Vigtige ting man skal undgå ved indretning af bur:
*Ingen hamstervat. De kan blive viklet ind i det og i desperation bide deres ben af for at komme fri. Det kan også være farligt hvis de spiser det. Brug et par stykker køkkenrulle i stedet for. Læg dem blot hele ned i buret, de gnaver det selv i stykker.
*Ingen huse med mere end et enkelt "kammer"/rum. Kun 1 rum, da man ellers kan risikere at de bliver territoriale og uenige om hvem der så bor hvor. Fælles sovesal er sagen! Jeg giver dem blot en papkasse vendt på hovedet. De er meget glade for selv at gnave indgange.
Hvis du er nået til vejs ende og tænker ørkenrotter er for dig så kontakt mig endelig.
Send en besked via dba, smid en sms på 4244 3689 eller send et røgsignal!
Prisen er pr. par. Depositum på 150 ved reservation. Depositum betales ikke tilbage ved fortrydelse.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.5.2026 kl. 16:19 ・ Annonce-ID: 21394422