Billedgalleri
Fransk bulldog Franz søger ny familie
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
Vores elskede franske bulldog, Franz, på 3.5 år søger sin nye for evige familie. Pga forandringer i bolig- og jobsituation kan vi desværre ikke give ham den tid og de rammer, han fortjener. Derfor søger vi nu med tungt hjerte en erfaren familie/person, der vil give Franz er godt og kærligt hjem resten af hans hundeliv.
Franz er en helt fantastisk hund, der beriger sine ejere med kærlighedsfyldte, sjove, hyggelige øjeblikke. Han elsker at putte, og sove i sengen med sine mennesker, gerne under dynen også. Han elsker også at køre bil, at komme ud og løbe i grønne områder, og at lege fangeleg, tovtrækning og wrestling, men er også god til at underholde sig selv med et stykke legetøj. Han kan godt være alene hjemme, men kan bedst lide selskab, og skal helst ikke ende et sted, hvor han skal være alene 8-16 hver dag. En gang i mellem er ok.
Franz er en kærlig og sensitiv hund, og har brug for ekstra opmærksomhed fra ejer. Vi har overtaget ham som 2-årig, og fik en hund med masser af krudt i bagenden, humor og kærlighed, men også nogle udfordringer. Franz er ikke god med børn, og heller ikke med de fleste andre hunde (det gælder især han-hunde). Han har desuden tendens til at “humpe" mennesker han ikke kender, og det vil også gælde nye ejere de første par dage indtil han er faldet til ro. Dette er ikke aggressivt, men en reaktion på stress, overstimulering eller energi, han ikke ved hvor han skal gøre af. Han kræver altså til tider en bestemt, men kærlig hånd.
Franz har nogle allergier, som betyder at han i forårs- og sommermånederne sprøjtes med en CytoPoint injektion, som man enten selv kan give ham eller få hos dyrelægen. Den koster 500,- om måneden. Derudover er han allergisk overfor nogle fødevarer (bl.a. fjerkræ), og får hypoallergen kost.
Derudover er Franz den BEDSTE hund man kunne ønske sig. Elsk ham, og han gengælder kærligheden gange 10.
Der medfølger hans hundeseng, legetøj, sele og hundesnor (og pas/sundhedsbog/papirer).
Mød Franz i Ringsted (København kan måske aftales)
OBS: At finde de helt rigtige ejere er vigtigere for os end prisen
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.5.2026 kl. 02:03 ・ Annonce-ID: 21376130