7.450 kr.
Jean-Charles Poncelin de La Roche-Tilhac - Superstitions Orientales, ou Table...
København K
Billedgalleri
(1/18)
Histoire de l'homme - Peter Villaume - med stempel fra Brahetrolleborg bibliotek
Til salg
4.000 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Hvad betyder "hæftet med tråd" (se fotos):
2. udgave og 1. oplag:
Sproget er fransk:
Selvom bogen er trykt i Tyskland, er teksten på fransk, hvilket var almindeligt for litteratur i Europa på dette tidspunkt:
Ryg mangler - ellers pæn stand (bogen er fra 1786): Indbundet i kartonnage og indbundet med tråd (se fotos) - 486 sider - 16,5x10 cm - A Wolfenbüttel dans la librairie des ecoles 1786.
Prisen er ikke til forhandling.
2nd edition and 1st printing:
Language is French:
Spine missing - otherwise good condition (the book is from 1786): Bound in cardboard and bound with thread (see photos) - 486 pages - 16.5x10 cm - A Wolfenbüttel dans la librairie des ecoles 1786.
Price is not negotiable.
2. Auflage, 1. Druck:
Sprache: Französisch:
Buchrücken fehlt – ansonsten guter Zustand (Buch von 1786): In Karton gebunden und mit Faden vernäht (siehe Fotos) – 486 Seiten – 16,5 x 10 cm – Aus Wolfenbüttel, erschienen in der Bibliothek der Écoles 1786.
Preis nicht verhandelbar.
Veuillez excuser mon francais:
Deuxième édition, premier tirage:
Langue: francais:
Dos manquant – sinon bon état (livre de 1786) : Reliure cartonnée et cousue (voir photos) – 486 pages – 16,5 x 10 cm – À Wolfenbüttel dans la librairie des écoles, 1786.
Prix ferme.
Peter Villaume:
"Peter Villaume, 16.7.1746-10.6.1825, pædagog. Født i Berlin, død i Fyrendal, begravet sst. V. tilhørte en oprindelig fransk, reformert slægt. Efter sin fars tidlige død måtte han tjene til livets ophold ved forskellige slags håndværk, indtil han ca. 1761 blev optaget i Charité-skolen i Berlin, ved hvilken han selv allerede 1763 blev lærer. Ved privat hjælp lykkedes det ham at gennemføre det teologiske studium, og 1771 blev han fransk (reformert) præst i Schwedt, 1776 i Halberstadt. Her påbegyndte han sin pædagogiske og filosofiske forfattervirksomhed der i løbet af nogle år gjorde ham så anset, at han 1787 kunne blive professor i filosofi ved det Joachim-talske gymnasium i Berlin. Som det livfulde temperament og lyse hoved han var tilegnede han sig med begejstring tidens fremskridtsidéer, især på det pædagogiske område, og skrev en række værker, hvoraf her kan nævnes: "Histoire de l'homme", 1783 (da. overs. 1794), Von dem Ursprung und den Absichten des Uebels I–III, 1784-87, Gedächtnissrede auf Friederich den Zweylen, 1786, Ueber das Verhältniss der Religion zur Moral und zum Slaale, 1791 samt flere bidrag til J. H. Campes revisionsværk. Ved sin radikale rationalisme kom V. imidlertid i den grad på kant med det reaktionære Wöllnerske styre at han 1793 bestemte sig til at opgive sin stilling og drage til Danmark.
Allerede 1790 havde Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg lært P.V. at kende ved et besøg i Berlin, og det var til denne at P.V. nu tog sin tilflugt. Skønt man til at begynde med følte sig lidt overvældet ved at P.V. og hans talrige familie indkvarterede sig på Brahetrolleborg, udviklede der sig snart et meget venskabeligt forhold mellem grevefamilien og P.V. Han underviste i fransk på herregården og bistod energisk greven i udarbejdelsen af planerne til oprettelsen af seminariet Bernstorffsminde (1794). Mens han fik mindre indflydelse på selve seminarieplanens endelige udformning, satte han i høj grad præg på den dertil knyttede, mærkeligt interkonfessionalt og internationalt farvede seminarieskole. Selv blev P.V. ansat som lærer ved seminariet, men følte sig krænket over at han ikke blev optaget i den store skolekommission. Seminariets indretning har han udførligt skildret i Egeria (II,1, 1806). Hans øvrige pædagogiske arbejder fra denne periode som kun delvis blev trykt viser en tydelig påvirkning fra filantropinisterne og er i høj grad karakteristiske udtryk for en teoretikers synspunkter. Vigtig er dog hans bestemte fremhæven af værdien af legemsøvelser, håndgerning, agerdyrkning og af specielle former for småbørnsundervisning. Praktisk landvæsen gik han selv med glødende interesse op i, og 1795–1807 ejede og drev han gården Skovlyst (Venskabsminde) ved Brahetrolleborg. 1807 drog han over til Holsteinsborg for at bistå grev F. A. Holstein i dennes bestræbelser for at højne grevskabets materielle og åndelige kultur. Særlig var han virksom ved det af greven stiftede Selskab for indenlandsk kunstflid. Til sin død fastholdt P.V. sit harmoniske religiøse lyssyn og forstod at gøre et stærkt indtryk ved sin redelighed og sin ånds munterhed".
Peter Villaume:
"Peter Villaume, 16.7.1746-10.6.1825, educator. Born in Berlin, died in Fyrendal, buried sst. V. belonged to an originally French, Reformed family. After his father's early death, he had to earn his living by various crafts until he was admitted to the Charité school in Berlin around 1761, where he himself became a teacher in 1763. With private help, he managed to complete his theological studies, and in 1771 he became a French (Reformed) priest in Schwedt, and in 1776 in Halberstadt. Here he began his pedagogical and philosophical writing activities, which over the course of a few years made him so respected that in 1787 he was able to become a professor of philosophy at the Joachimthal Gymnasium in Berlin. As the lively temperament and bright mind he was, he enthusiastically adopted the progressive ideas of the time, especially in the field of education, and wrote a number of works, of which the following may be mentioned: "Histoire de l'homme", 1783 (German translation 1794), Von dem Ursprung und den Absichten des Uebels I–III, 1784-87, Gedächtnissrede auf Friederich den Zweylen, 1786, Ueber das Verhältniss der Religion zur Moral und zum Slaale, 1791 and several contributions to J. H. Campe's revision work. However, through his radical rationalism, V. came into conflict with the reactionary Wöllner regime to such an extent that in 1793 he decided to give up his position and go to Denmark.
As early as 1790, Ludvig Reventlow had met P.V. at Brahetrolleborg during a visit to Berlin, and it was to this that P.V. now took refuge. Although at first people felt a little overwhelmed by the fact that P.V. and his large family were staying at Brahetrolleborg, a very friendly relationship soon developed between the count's family and P.V. He taught French at the manor and energetically assisted the count in drawing up the plans for the establishment of the Bernstorffsminde seminary (1794). While he had less influence on the final design of the seminary plan itself, he greatly influenced the seminary school associated with it, which was strangely interdenominational and internationally colored. P.V. himself was employed as a teacher at the seminary, but felt offended that he was not included in the large school commission. He described the seminary's interior in detail in Egeria (II,1, 1806). His other pedagogical works from this period, which were only partially printed, show a clear influence from the philanthropists and are to a large extent characteristic expressions of a theoretician's views. Important, however, is his definite emphasis on the value of physical exercise, manual labor, farming and special forms of teaching young children. He himself took a keen interest in practical rural management, and from 1795–1807 he owned and ran the farm Skovlyst (Memorial of Friendship) at Brahetrolleborg. In 1807 he moved to Holsteinsborg to assist Count F. A. Holstein in his efforts to raise the county's material and spiritual culture. He was particularly active in the Society for Domestic Crafts founded by the Count. Until his death, P.V. his harmonious religious outlook and knew how to make a strong impression with his honesty and cheerfulness of spirit".
Peter Villaume:
"Peter Villaume, 16.7.1746–10.6.1825, Pädagoge. Geboren in Berlin, gestorben in Fyrendal, begraben auf dem St. V.-Friedhof. Er stammte aus einer ursprünglich französischen, reformierten Familie. Nach dem frühen Tod seines Vaters verdiente er seinen Lebensunterhalt mit verschiedenen Handwerksberufen, bis er um 1761 an der Charité in Berlin aufgenommen wurde, wo er 1763 selbst Lehrer wurde. Mit privater Unterstützung schloss er sein Theologiestudium ab und wurde 1771 reformierter Pfarrer in Schwedt und 1776 in Halberstadt. Hier begann er seine pädagogische und philosophische schriftstellerische Tätigkeit, die ihm innerhalb weniger Jahre so viel Ansehen einbrachte, dass er 1787 eine Professur für Philosophie am Joachimthal-Gymnasium in Berlin erhielt. Mit seinem lebhaften Temperament und seinem wachen Verstand nahm er die fortschrittlichen Ideen seiner Zeit begeistert auf. Insbesondere im Bereich der Pädagogik verfasste er zahlreiche Werke, darunter „Histoire de l'homme“, 1783 (deutsche Übersetzung 1794), „Von dem Ursprung und den Absichten des Uebels I–III“, 1784–87, „Gedächtnisrede auf Friederich den Zweylen“, 1786, „Über das Verhältnis der Religion zur Moral und zum Slaale“, 1791 sowie mehrere Beiträge zu J. H. Campes Revisionswerk. Aufgrund seines radikalen Rationalismus geriet V. jedoch in so heftigen Konflikt mit dem reaktionären Wöllner-Regime, dass er 1793 beschloss, seine Position aufzugeben und nach Dänemark zu gehen.
Bereits 1790 hatte Ludvig Reventlow P.V. während eines Berlinbesuchs in Brahetrolleborg kennengelernt, und dorthin suchte P.V. nun Zuflucht. Obwohl man anfangs etwas irritiert war von der Anwesenheit P.V.s und seiner großen Familie in Brahetrolleborg, entwickelte sich bald ein sehr freundschaftliches Verhältnis zwischen der Familie des Grafen und P.V. Er unterrichtete Französisch auf dem Gut und unterstützte den Grafen tatkräftig bei der Planung der Gründung des Priesterseminars Bernstorffsminde (1794). Zwar hatte er weniger Einfluss auf den endgültigen Entwurf des Seminars selbst, prägte aber die dazugehörige Schule maßgeblich, die ungewöhnlicherweise interkonfessionell und international ausgerichtet war. P.V. selbst war als Lehrer am Seminar angestellt, fühlte sich jedoch gekränkt, dass er nicht in die große Schulkommission aufgenommen worden war. Er beschrieb das Innere des Seminars detailliert in „Egeria“ (II,1, 1806). Seine übrigen pädagogischen Werke aus dieser Zeit, die nur teilweise gedruckt wurden, zeigen einen deutlichen Einfluss der Philanthropen und sind größtenteils charakteristische Ausdrucksformen der Ansichten eines Theoretikers. Wichtig ist jedoch seine klare Betonung des Wertes von körperlicher Bewegung, Handarbeit, Landwirtschaft und speziellen Formen der Kindererziehung. Er selbst interessierte sich sehr für die praktische Landwirtschaft und besaß und bewirtschaftete von 1795 bis 1807 den Gutshof Skovlyst (Gedächtnis der Freundschaft) in Brahetrolleborg. 1807 zog er nach Holsteinsborg, um Graf F. A. Holstein bei dessen Bemühungen um die Förderung der materiellen und geistigen Kultur der Grafschaft zu unterstützen. Er engagierte sich besonders in der vom Grafen gegründeten Gesellschaft für Hauswirtschaft. Bis zu seinem Tod zeichnete sich P. V. durch seine harmonische religiöse Weltanschauung aus und verstand es, mit seiner Ehrlichkeit und seinem fröhlichen Wesen einen starken Eindruck zu hinterlassen".
Excusez mon francais:
Peter Villaume :
"Peter Villaume, 16 juillet 1746 - 10 juin 1825, éducateur. Né à Berlin, mort à Fyrendal, inhumé au cimetière de la Saint-Vincent-et-les-Grenadines. Issu d'une famille réformée d'origine française, il dut, après la mort prématurée de son père, subvenir à ses besoins en exerçant divers métiers jusqu'à son admission à l'école de la Charité à Berlin vers 1761, où il devint lui-même enseignant en 1763. Grâce à une aide privée, il parvint à achever ses études de théologie et fut ordonné prêtre réformé français en 1771 à Schwedt, puis prêtre réformé français en 1776 à Halberstadt. Il y commença ses activités d'écriture pédagogique et philosophique, qui, en quelques années, lui valurent une telle reconnaissance qu'en 1787, il devint professeur de philosophie au lycée Joachimthal de Berlin. Doté d'un tempérament vif et d'un esprit brillant, il adopta avec enthousiasme les idées progressistes de la Réforme. » Il consacra son temps, notamment à la pédagogie, et écrivit plusieurs ouvrages, parmi lesquels on peut citer : « Histoire de l'homme », 1783 (traduction allemande de 1794), « Von dem Ursprung und den Absichten des Uebels I–III », 1784-1787, « Gedächtnissrede auf Friederich den Zweylen », 1786, « Ueber das Verhältniss der Religion zur Moral und zum Slaale », 1791, ainsi que plusieurs contributions à l'ouvrage de révision de J. H. Campe. Cependant, son rationalisme radical le mit en conflit avec le régime réactionnaire de Wöllner, au point qu'en 1793, il décida de démissionner et de se réfugier au Danemark.
Dès 1790, Ludvig Reventlow avait rencontré P.V. à Brahetrolleborg lors d'une visite à Berlin, et c'est là que P.V. trouva refuge. Bien qu'au début la présence de P.V. et de sa nombreuse famille à Brahetrolleborg ait quelque peu déconcerté, une relation très amicale se noua rapidement entre la famille du comte et P.V. Il enseigna le français au manoir et aida activement le comte à élaborer les plans de la fondation du séminaire de Bernstorffsminde (1794). S'il eut moins d'influence sur la conception finale du séminaire lui-même, il marqua profondément l'école qui y était rattachée, curieusement interconfessionnelle et ouverte sur le monde. P.V. y fut employé comme professeur, mais s'offusqua de ne pas avoir été inclus dans la commission chargée de sa construction. Il décrivit en détail l'intérieur du séminaire dans son ouvrage *Egeria* (II, 1, 1806). Ses autres ouvrages pédagogiques de cette période, partiellement imprimés, témoignent d'une nette influence philanthropique et reflètent largement la pensée d'un théoricien. Il convient de souligner son insistance sur l'importance de l'exercice physique, du travail manuel, de l'agriculture et des méthodes d'enseignement spécifiques pour les jeunes enfants. Lui-même s'intéressait vivement à la gestion pratique des exploitations agricoles et, de 1795 à 1807, il fut propriétaire et gérant de la ferme Skovlyst (Mémorial de l'Amitié) à Brahetrolleborg. En 1807, il s'installa à Holsteinsborg pour épauler le comte F. A. Holstein dans ses efforts pour développer la culture matérielle et spirituelle du comté. Il s'investit notamment au sein de la Société des Métiers Domestiques fondée par le comte. Jusqu'à sa mort, P.V. conserva une vision religieuse harmonieuse et sut marquer les esprits par son honnêteté et sa gaieté".
Hertug Augustus af Wolfenbüttels bibliotek/forlag/boghandel:
"Hertug Augustus af Wolfenbüttels bibliotek er et af de ældste biblioteker i verden, der er bevaret uden skader og indeholder en intakt kulturel hukommelse.
Biblioteket, der blev grundlagt i 1572 af hertug Julius, var den største bogsamling i Europa under den lærde samler og pacifistiske prins hertug Augustus og blev betragtet som verdens ottende vidunder. Biblioteksbygningen blev opført mellem 1883 og 1887 i stil med et florentinsk palads. I dag, bag de imponerende mure, ligger et moderne forskningsbibliotek i verdensklasse med en samling på cirka en million bind, hvoraf omkring 350.000 stammer fra det 15. til det 18. århundrede.
I bibliotekets museumsrum, såsom Augustus-rummet, Skatkammeret, Globusrummet, Kabinettet og Malerens Bogrum, kan besøgende beundre bibliofile skatte fra fortiden. Den ultimative skat i "Bibliotheca Augusta" er uden tvivl Henrik Løves Evangeliebog, der blev solgt på auktion i London i 1983 for 32,5 millioner D-mark, et af de mest storslåede og værdifulde manuskripter i middelalderkunstens historie, som nu har fundet sit permanente hjem i Wolfenbüttel".
Duke Augustus of Wolfenbüttel Library/Publishing House/Bookstore:
"The Duke Augustus of Wolfenbüttel Library is one of the oldest libraries in the world that has been preserved without damage and contains an intact cultural memory.
The library, founded in 1572 by Duke Julius, was the largest book collection in Europe under the learned collector and pacifist Prince Duke Augustus and was considered the eighth wonder of the world. The library building was built between 1883 and 1887 in the style of a Florentine palace. Today, behind its impressive walls, lies a modern, world-class research library with a collection of approximately one million volumes, of which around 350,000 date from the 15th to the 18th centuries.
In the library's museum rooms, such as the Augustus Room, the Treasury, the Globe Room, the Cabinet and the Painter's Book Room, visitors can admire bibliophile treasures from the past. The ultimate treasure in the "Bibliotheca Augusta" is undoubtedly the Gospel of Henry the Lion, which was sold at auction in London in 1983 for 32.5 million D-marks, one of the most magnificent and valuable manuscripts in the history of medieval art, which has now found its permanent home in Wolfenbüttel".
Bibliothek/Verlag/Buchhandlung Herzog August von Wolfenbüttel:
"Die Bibliothek Herzog August von Wolfenbüttel ist eine der ältesten Bibliotheken der Welt, die unbeschädigt erhalten geblieben ist und ein intaktes kulturelles Gedächtnis bewahrt. Die 1572 von Herzog Julius gegründete Bibliothek beherbergte unter dem gelehrten Sammler und Pazifisten Prinzherzog August die größte Büchersammlung Europas und galt als achtes Weltwunder. Das Bibliotheksgebäude wurde zwischen 1883 und 1887 im Stil eines Florentiner Palastes errichtet. Heute verbirgt sich hinter ihren imposanten Mauern eine moderne, international renommierte Forschungsbibliothek mit einem Bestand von rund einer Million Bänden, von denen etwa 350.000 aus dem 15. bis 18. Jahrhundert stammen. In den Museumsräumen der Bibliothek, wie dem Augustussaal, der Schatzkammer, dem Globussaal, dem Kabinett und dem Malerbuchsaal, können Besucher bibliophile Schätze vergangener Zeiten bewundern. Der größte Schatz der „Bibliotheca Augusta“ ist zweifellos das Heinrich-Evangelium.“ Der Löwe, der 1983 in London für 32,5 Millionen D-Mark versteigert wurde, eine der prächtigsten und wertvollsten Handschriften der mittelalterlichen Kunstgeschichte, hat nun in Wolfenbüttel seinen festen Platz gefunden“.
Bibliothèque/Maison d'édition/Librairie du duc Auguste de Wolfenbüttel:
La bibliothèque du duc Auguste de Wolfenbüttel est l'une des plus anciennes bibliothèques au monde à avoir été préservée intacte, conservant un patrimoine culturel précieux.
Fondée en 1572 par le duc Julius, elle abritait la plus grande collection de livres d'Europe sous l'égide du prince-duc Auguste, érudit, collectionneur et pacifiste, et était considérée comme la huitième merveille du monde. Le bâtiment de la bibliothèque fut construit entre 1883 et 1887 dans le style d'un palais florentin. Aujourd'hui, derrière ses murs imposants se cache une bibliothèque de recherche moderne de renommée internationale, riche d'une collection d'environ un million de volumes, dont près de 350 000 datent du XVe au XVIIIe siècle.
Dans les salles muséales de la bibliothèque, telles que la salle Auguste, le Trésor, la salle du Globe, le Cabinet et la salle des Livres du Peintre, les visiteurs peuvent admirer des trésors bibliophiles du passé. Le joyau de la « Bibliotheca Augusta » est sans conteste l'Évangile d'Henri le plus ancien. Le Lion, vendu aux enchères à Londres en 1983 pour 32,5 millions de marks allemands, l'un des manuscrits les plus magnifiques et les plus précieux de l'histoire de l'art médiéval, a désormais trouvé sa place permanente à Wolfenbüttel.
Brahetrolleborg:
"Brahetrolleborg er et tidligere cistercienserkloster, som fra 1172 gik under navnet Holmekloster. Det skiftede i 1568 navn til Rantzausholm og har siden 1667 haft navnet Brahetrolleborg. Gården ligger i Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Faaborg-Midtfyn Kommune. Hovedbygningen er opført i 1400-tallet, om- og tilbygget i 1585, 1620, 1768, 1868, 1871, 1919 og 1921.
Cistercienserabbediet Holme Kloster var en aflægger af Herresvad Kloster i Skåne, for så vidt som det fik sine første munke herfra. Grundlæggelsesåret angives almindeligvis til 1172; 3 år senere eksisterede det i alt fald, thi da nævnes en abbed Thomas. Oprindelig var klosteret opført lige ved den skovkransede, fiskerige Nørresø, efter sigende på en mindre holm (deraf navnet og den latinske benævnelse for det: "Insula Dei", at denne har været den nu såkaldte "Rantzausholm", er dog vist meget tvivlsomt); men efter en brand 1243 flyttedes det til sin nuværende plads, skønt vistnok henhørende til de fornemmere abbedier har klosteret ikke nogen vidtløftig historie, og få af abbedernes navne er kendte; det havde et ret betydeligt jordtilliggende, som udgjorde et eget birk; 1288, 1324 og 1414 bekræftedes eller udvidedes dets privilegier; 1325 skænkede hertug Erik det en del gods for sjælemesser.
Ved Reformationen kom klosteret under Kronen og blev snart efter helt forladt af munkene, 1538 pantsattes det til Clemens v. d. Wisch; i 1540 købte Jakob Hardenberg til Hvedholm det af Kronen for 42.000 mark lybsk, hvorefter enken Sophie Lykke beholdt det til 1551, da Kronen fratog hende det, senere indehavdes det blandt andre af Eskil Gøye og Dronning Dorothea, under hvem Frands Brockenhuus var foged på gården.
I 1568 solgte Frederik II det for 55.000 rigsdaler til statholder i Hertugdømmerne Henrik Rantzau, som i skødet fik lov til at oprette gården under navn af Rantzausholm til et stamhus for sin mandlige slægt. Ved Henrik Rantzaus død 1598 tilfaldt Rantzausholm hans søn, statholder Breide Rantzau, død 1618, derefter hans søn Kai (død 1623), dennes broder Frands, der druknede 1632, Kai Rantzaus enke, den for sit forhold til prins Christians ilde bekendte Anne Lykke, der bragte den til sin mand Knud Ulfeld; efter hans barnløse død 1646 gik den over til hendes broder Frands Lykke, og fra ham til sønnen, den bekendte Kai Lykke, efter hvis domfældelse den blev inddraget af Kronen (det var på Rantzausholm, at Peder Børting, som var skyld i Kai Lykkes fald, var ridefoged og blev gift med Sophie Abelsdatter.
Frederik III mageskiftede den 1668 til Fru Birgitte Trolle, der den 2. februar 1672 oprettede Rantzausholm og Brendegaard til Baroniet Brahetrolleborg. Hendes bror og arving gehejmeråd Corfitz Trolle døde i 1684, og derfor arvede dennes søn, baron Frederik Trolle (død 1700), baroniet efter Fru Birgittes død 1687 (først 15. juni 1689 fik han dog privilegium på det). Han oprettede flere skoler på godset og skolelegater, hvilke sidste endnu bestod omkring år 1900. Da broderen Niels Trolle døde 1722 uden børn, faldt baroniet tilbage til Kronen. Den 28. december 1722 forlenede Frederik IV Brahetrolleborg til sin svoger, gehejmeråd grev Christian Ditlev Reventlow († 1738), tillige til Christianssæde, Krenkerup med mere. Fra ham gik baroniet over til sønnen Conrad Ditlev Reventlow (død 1750), dennes søn Christian Ditlev Reventlow (død 1759), derpå til dennes farbroder Christian Ditlev Reventlow (død 1775) og dennes søn Johan Ludvig Reventlow (død 1801), der har et udmærket navn som human og dygtig godsejer og befordrer af folkeoplysningen. Han begyndte sin virksomhed med at lade bønderne brænde træhest, skampæl osv., han indførte et udmærket skolevæsen, udskiftede hele baroniet og grundlagde den fortrinlige skovkultur, der gjorde Brahetrolleborg så berømt. Efter ham gik baroniet over til sønnen Ditlev Christian Ernst Reventlow, som døde barnløs i 1854, hvorefter det arvedes af dennes farbroders søn, F.C.O. Reventlow til Christianssæde (død 1875), hvis søn, hofjægermester C.E. Reventlow blev den senere besidder".
Brahetrolleborg:
"Brahetrolleborg is a former Cistercian monastery, which from 1172 was called Holmekloster. It changed its name to Rantzausholm in 1568 and has had the name Brahetrolleborg since 1667. The farm is located in Brahetrolleborg Parish, Sallinge District, Faaborg-Midtfyn Municipality. The main building was built in the 15th century, rebuilt and extended in 1585, 1620, 1768, 1868, 1871, 1919 and 1921.
The Cistercian abbey Holme Kloster was an offshoot of Herresvad Kloster in Skåne, insofar as it received its first monks from here. The year of foundation is generally given as 1172; 3 years later it existed in any case, because then an abbot Thomas is mentioned. Originally, the monastery was built right next to the forest-fringed, fish-rich Nørresø, reportedly on a smaller islet (hence the name and the Latin name for it: "Insula Dei", that this was the now so-called "Rantzausholm", is however very doubtful); but after a fire in 1243 it was moved to its current location, although probably belonging to the more distinguished abbeys, the monastery does not have any extensive history, and few of the names of the abbots are known; it had a fairly significant land area, which constituted its own birch; in 1288, 1324 and 1414 its privileges were confirmed or expanded; in 1325 Duke Erik donated a lot of estate for soul fairs.
At the Reformation the monastery came under the Crown and was soon abandoned by the monks. In 1538 it was mortgaged to Clemens v. d. Wisch. In 1540 Jakob Hardenberg of Hvedholm bought it from the Crown for 42,000 marks of Lubbock. After that, the widow Sophie Lykke kept it until 1551, when the Crown took it away from her. Later, it was owned by, among others, Eskil Gøye and Queen Dorothea, under whom Frands Brockenhuus was bailiff of the farm. In 1568, Frederick II sold it for 55,000 rigsdaler to the governor of the Duchies, Henrik Rantzau, who was allowed in the deed to establish the farm under the name of Rantzausholm as a family house for his male line. Upon Henrik Rantzau's death in 1598, Rantzausholm passed to his son, stadtholder Breide Rantzau, who died in 1618, then to his son Kai (died 1623), his brother Frands, who drowned in 1632, Kai Rantzau's widow, Anne Lykke, who was known for her relationship with Prince Christian, who brought it to her husband Knud Ulfeld; after his childless death in 1646, it passed to her brother Frands Lykke, and from him to his son, the known Kai Lykke, after whose conviction it was confiscated by the Crown (it was on Rantzausholm that Peder Børting, who was responsible for Kai Lykke's downfall, was a bailiff and married Sophie Abelsdatter.
Frederik III changed his wife's name in 1668 to Mrs Birgitte Trolle, who on 2 February 1672 created Rantzausholm and Brendegaard to the Barony of Brahetrolleborg. Her brother and heir, privy councillor Corfitz Trolle, died in 1684, and therefore his son, Baron Frederik Trolle (died 1700), inherited the barony after Mrs Birgitte's death in 1687 (he did not receive the privilege of it until 15 June 1689). He established several schools on the estate and school grants, the last of which still existed around the year 1900. When his brother Niels Trolle died in 1722 without children, the barony reverted to the Crown. On 28 December 1722, Frederik IV granted Brahetrolleborg to his brother-in-law, privy councillor Count Christian Ditlev Reventlow († 1738), as well as Christianssæde, Krenkerup and more. From him the barony passed to his son Conrad Ditlev Reventlow (died 1750), his son Christian Ditlev Reventlow (died 1759), then to his uncle Christian Ditlev Reventlow (died 1775) and his son Johan Ludvig Reventlow (died 1801), who has an excellent name as a humane and capable landowner and promoter of public education. He began his business by letting the farmers burn wooden horses, pillories, etc., he introduced an excellent school system, replaced the entire barony and founded the excellent forest culture that made Brahetrolleborg so famous. After him the barony passed to his son Ditlev Christian Ernst Reventlow, who died childless in 1854, after which it was inherited by his uncle's son, F.C.O. Reventlow to Christianssæde (died 1875), whose son, court gamekeeper C.E. Reventlow later became the owner.
Ludvig Reventlow (1751-1801):
"Ludvig Reventlow overtog i 1775 baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn. Han var ivrigt engageret i forberedelserne til statskuppet i 1784 og tog initiativet til reformerne på det nordsjællandske krongods samme år, som samme år førte til nedsættelse af Den Lille Landbokommission. Han øvede desuden indflydelse på skolelovgivningen, men koncentrerede især sin indsats om Brahetrolleborg, som han gjorde til et foregangsgods på landbrugets og især på skolevæsenets område.
Reventlow afskaffede således hoveriet og tilbød bønderne arvefæste, introducerede bl.a. rapsdyrkning, støttede høravlens udbredelse, udskilte som den første avlsgårde, gennemførte landbrugstekniske nyskabelser og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk under godset. De udstrakte skove blev genstand for rationel behandling, og dårlig agerjord blev tilplantet. Reventlow opbyggede et forbilledligt skolevæsen, der blev suppleret med et ambitiøst indrettet lærerseminarium og en kostskole (Bernstorffsminde). På godset fik alle bøndergårde nye, symbolske navne, fx Agerpris og Plougheld, og husene geografiske navne som Korinth, Viborg og Amsterdam.
Brahetrolleborg
Brahetrolleborg blev i Reventlows ejertid et samlingssted for tidens progressive idéer og personer, bl.a. Jens Baggesen, med kosmopolitisk orientering og sympati for Den Franske Revolution i dens første faser. Adskillige af Reventlows initiativer slog fejl, hvilket belastede godsets økonomi, mens andre blev retningsgivende for den fremtidige udvikling på landbrugets og ikke mindst skolevæsenets område".
Ludvig Reventlow (1751-1801):
"In 1775, Ludvig Reventlow took over the barony of Brahetrolleborg on South Funen. He was enthusiastically involved in the preparations for the coup d'état in 1784 and took the initiative for reforms in the North Zealand crown estate that same year, which led to the establishment of the Small Agricultural Commission. He also exerted influence on school legislation, but concentrated his efforts especially on Brahetrolleborg, which he made a pioneering estate in the field of agriculture and especially in the field of education.
Reventlow thus abolished the manor and offered the farmers hereditary tenure, introduced rapeseed cultivation, supported the spread of flax farming, was the first to separate breeding farms, implemented agricultural technical innovations and set up industrial enterprises such as a tannery and hammer mill under the estate. The extensive forests were the subject of rational treatment, and poor arable land was planted. Reventlow built an exemplary school system, which was supplemented by an ambitiously designed teacher training college and a boarding school (Bernstorffsminde). On the estate, all farms were given new, symbolic names, such as Agerpris and Plougheld, and the houses were given geographical names such as Korinth, Viborg and Amsterdam.
Brahetrolleborg
During Reventlow's ownership, Brahetrolleborg became a gathering place for the progressive ideas and people of the time, including Jens Baggesen, with a cosmopolitan orientation and sympathy for the French Revolution in its first phases. Several of Reventlow's initiatives failed, which strained the estate's finances, while others became guiding principles for future development in the areas of agriculture and, not least, the school system".
Ludvig Reventlow (1751–1801):
" m 1775 übernahm Ludvig Reventlow die Baronie Brahetrolleborg auf Südfünen. Er beteiligte sich mit großem Eifer an den Vorbereitungen für den Staatsstreich von 1784 und ergriff im selben Jahr die Initiative für Reformen im Krongut Nordseeland, die zur Gründung der Kleinen Landwirtschaftskommission führten. Er übte auch Einfluss auf die Schulgesetzgebung aus, konzentrierte seine Bemühungen aber insbesondere auf Brahetrolleborg, das er zu einem Vorreitergut in der Landwirtschaft und vor allem im Bildungswesen machte. So schaffte Reventlow die Gutsherrschaft ab und gewährte den Bauern Erbpacht, führte den Rapsanbau ein, förderte die Verbreitung des Flachsanbaus, trennte als Erster Zuchtbetriebe, setzte agrartechnische Neuerungen um und gründete Industriebetriebe wie eine Gerberei und eine Hammermühle auf dem Gutshof. Die ausgedehnten Wälder wurden rationell bewirtschaftet und karge Ackerflächen bestellt. Reventlow baute ein vorbildliches Schulsystem auf, das durch … ergänzt wurde. Ein ambitioniert geplantes Lehrerseminar und ein Internat (Bernstorffsminde) entstanden. Auf dem Gut erhielten alle Höfe neue, symbolträchtige Namen wie Agerpris und Plougheld, und die Häuser wurden nach geografischen Gegebenheiten benannt, beispielsweise Korinth, Viborg und Amsterdam.
Brahetrolleborg
Unter Reventlows Herrschaft entwickelte sich Brahetrolleborg zu einem Treffpunkt für progressive Ideen und Persönlichkeiten der Zeit, darunter Jens Baggesen, mit einer weltoffenen Ausrichtung und Sympathie für die Französische Revolution in ihren Anfängen. Einige von Reventlows Initiativen scheiterten, was die Finanzen des Gutes belastete, während andere zu Leitprinzipien für die zukünftige Entwicklung in der Landwirtschaft und insbesondere im Schulwesen wurden".
Veuillez m'excuser à nouveau pour mon français :
Ludvig Reventlow (1751-1801):
"En 1775, Ludvig Reventlow hérita de la baronnie de Brahetrolleborg, dans le sud de la Fionie. Il s'impliqua avec enthousiasme dans les préparatifs du coup d'État de 1784 et prit l'initiative de réformes au sein du domaine de la Couronne du nord de la Zélande la même année, ce qui mena à la création de la Commission agricole. Il exerça également une influence sur la législation scolaire, mais concentra ses efforts sur Brahetrolleborg, qu'il transforma en un domaine pionnier dans le domaine agricole et, plus particulièrement, dans le domaine de l'éducation.
Reventlow abolit ainsi la seigneurie et offrit aux fermiers la tenure héréditaire, introduisit la culture du colza, soutint le développement de la culture du lin, fut le premier à séparer les élevages, mit en œuvre des innovations techniques agricoles et créa des entreprises industrielles telles qu'une tannerie et un moulin à marteaux sur le domaine. Les vastes forêts furent gérées rationnellement et les terres arables pauvres furent plantées. Reventlow mit en place un système scolaire exemplaire. Le domaine comprenait également une école normale supérieure au projet ambitieux et un internat (Bernstorffsminde). Toutes les fermes reçurent des noms symboliques, tels qu'Agerpris et Plougheld, et les maisons des noms géographiques comme Korinth, Viborg et Amsterdam".
Brahetrolleborg:
"Sous la propriété de Reventlow, Brahetrolleborg devint un lieu de rencontre pour les idées et les personnalités progressistes de l'époque, notamment Jens Baggesen, cosmopolite et favorable aux premières phases de la Révolution française. Plusieurs initiatives de Reventlow échouèrent, mettant à rude épreuve les finances du domaine, tandis que d'autres devinrent des principes directeurs pour le développement futur de l'agriculture et, surtout, du système scolaire".
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.5.2026 kl. 20:37 ・ Annonce-ID: 21336152
