Billedgalleri
B&W 703 – 1. generation – Pianolak, nye originale diskanter, meget pæn stand
Til salg
9.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Bowers & Wilkins
B&W 703 – 1. generation – Pianolak, nye originale diskanter, alu-stands på spikes. De er lakeret af tidligere ejer; finishen er professionelt udført og fremstår flot, selvom farven ikke er original. Der er kun få brugsspor, som ikke bemærkes i helheden.
B&W 703 blev lanceret i 2003, som en del af den første 700 serie, hvor B&W hentede flere teknologier direkte fra deres 800 serie. Mest markant er den FST baserede Kevlar mellemtone (Fixed Suspension Transducer), som arbejder uden traditionelt kantophæng. Det giver en meget hurtig respons, lav forvrængning og en særligt ren og præcis gengivelse af stemmer og mellemtoneinstrumenter.
Diskanten er en Nautilus inspireret konstruktion med rørbagkammer, udviklet for at minimere refleksioner og sikre en mere åben og detaljeret top. Sammen med Flowport basrefleksdesignet giver det en højttaler, der i sin tid blev rost for at levere en lydkvalitet, som lå overraskende tæt på 800 serien i opløsning og mellemtonenøjagtighed.
Diskanterne blev udskiftet i 2022 med nye originale B&W enheder fra HiFi Klubben (pris ca. 1.300 kr.). Siden da har de spillet upåklageligt. Jeg har desværre ikke brugt dem ret meget pga. for meget grej. Derfor må de videre til en anden entusiast der ønsker at opnå ægte Hi-Fi fra B&W’s 700 serie.
De originale skruefødder medfølger, og derudover følger et sæt specialdesignede stands i massiv aluminium, lavet specifikt til 703 modellen (nypris knap 2.000 kr.), med spikes og skruefødder som vist på billederne.
Hvis du vil vide mere, så kontakt mig endelig.
Er kun interesseret i andet udstyr i bytte, hvis det er:
Denon PRA-2000Z (mest ønsket)
Denon PRA-2000RG eller ZR
Dali Helicon 800 MK2
Dali Euphonia MS5
Denon POA-3000RG
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.5.2026 kl. 18:25 ・ Annonce-ID: 20956496