Billedgalleri
Mogens Fog 1+2
Varebeskrivelse
Morten Møller.
To hardback, i alt 825 sider. Nye og ubrugt.
Samlet pris.
Læge, professor, modstandsmand, politiker, rektor, intellektuel meningsdanner - og gennem mere end 30 år overbevist kommunist. Mogens Fog havde mange ansigter. Hvad var drivkraften i hans tilværelse, og hvad fik Mogens Fog til at forsvare et sovjetisk regime, som var direkte ansvarlig for flere end 20 millioner tabte menneskeliv?
Bind 1: Fra modstandshelt til landsforræder tegner et politisk portræt af et usædvanligt menneske. Et portræt, der strækker sig fra Mogens Fogs ungdom i 1920'erne over modstandskampen i et besat Danmark, via Den Kolde Krigs benhårde fight mellem kommunister og antikommunister og frem til Fogs brud med Danmarks Kommunistiske Parti og aktive medvirken i dannelsen af SF i årene omkring 1960.
Det er samtidig en fortælling, som skildrer Mogens Fogs svære overgang fra i maj 1945 at være en af landets mest feterede og populære skikkelser til få år senere at fremstå som en af de mest udskældte og forhadte personer i det offentlige liv. En fortælling om overgangen fra modstandshelt til landsforræder.I årene omkring 1968 blev Mogens Fog som rektor på Københavns Universitet kastet ud i et studenteroprør, som medførte nogle af de største omvæltninger i universitetets og samfundets historie, og som for alvor satte hans personlige og faglige talenter på prøve.
Denne periode kortlægges i bind 2: Den røde rektor, som omhandler de sidste 30 år af Mogens Fogs livsrejse gennem Danmark i det 20. århundrede.Bogens to bind er rigt illustreret.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.3.2025 kl. 16:59 ・ Annonce-ID: 2073695