Billedgalleri
Oslo 31 August (Norge) DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Joachim Trier.
Overraskende vellykket stykke socialrealisme om en ung fyr der netop er blevet stoffri og forsøgsvis vender tilbage til sine tidligere cirkler i den norske hovedstad, men ikke rigtigt kan finde fodfæste igen. Meget skarpsindigt fortalt og med næsten nøgent ærlige pointer om tilværelsen er det en rigtig fint drejet film med gode præstationer af alle, samt en endog rigtigt velskreven dialog. Filmen holder distancen hele vejen lige indtil den tragiske slutning. At norske film skulle være kedelige modbeviser denne.
Selvom Oslo, 31. august er løseligt baseret på en fransk roman, er den en meget personlig, nynorsk fortælling, der bygger videre på det stærke fundament, Joachim Trier støbte med sin universelt lovpriste debutfilm Reprise. Anders er 34 år og kan ikke se nogen fremtid for sig selv. Den højtbegavede mand er ved at arbejde sig ud af sit misbrug, men uden suset fra stofferne er han en tilstedeværelse uden nærvær. Dette er dog ikke en film om afhængighed, men en indsigtsfuld og sitrende stærk og gribende skildring af et menneske, der balancerer på en knivsæg mellem håb og håbløshed – mellem liv og fortabelse.
Joachim Trier har afsluttet sin Oslo trilogi med den fantastiske “Verdens værste menneske” fra 2021.
Se den, hvis du ikke har set den! Den er en gribende kærlighedsfilm, som har skuespil og følelser på højt plan.
De to andre i trilogien er:
Reprise fra 2006
Oslo, 31. august fra 2011
Og her er det nummer to i trilogien som du får.
Rent historie mæssigt har de intet med hinanden at gøre, ligesom skuespillerne heller ikke går igen.
De foregår alle tre i Oslo.
Motlys 2011 - DVD
Danske undertekster.
Helt som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.2.2025 kl. 23:21 ・ Annonce-ID: 2070373