Billedgalleri
Accuphase E202
Til salg
13.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
SOLGT SOLGT!
Dette eksemplar er netop solgt - men leder du efter sådan en E202 eller andet fra Accuphase - eller andre top mærker i vintage hifi - så skriv. Jeg har en god samling der løbende renoveres.
Den legendariske og eftertragtede forstærker fra Accuphase - der er et must for en hver Accuphase entusiast.
Her I en flot renoveret og serviceret udgave - der rent elektrisk bringer den tæt på original stand som da den forlod fabrikken i 1975.
Det er den danske 220v udgave der dengang blev forhandlet af Audioscan.
Jeg har forsøgt at holde den så originalt som overhovedet muligt da jeg ved det har ekstra værdi for nogle entusiaster - men den er naturligvis fuldstændig teknisk gennemgået.
Det betyder blandt andet at følgende er lavet:
Alle kritiske komponenter gennem målt, testet og skiftet efter behov og som altid med respekt for originalt kredsløb design.
Stort set alle elektrolytter er udskiftet - det gælder også de store Elna filter kondensatorer, hvor flere var utætte - og alle målte under spec.
Samtlige potentiometre og omskiftere er renset, smurt og testet.
Udgangstrinet har været fuldstændig adskilt og udgangstransistorerne er genmonteret i nyt varmeledende pasta med glimmerskive, som konstruktionen er designet til.
Relæet i denne model er en speciel udgave der er udgået - men det er et vanvittigt godt relæ, så i stedet for at ombygge kontruktionen til en ny type - har jeg renset relæet.
Det gøres ved at skille relæet ad og rense kontaktsættene i ultralyd og et specielt opløsningsmiddel og isopropylalkohol.
Opdateret med LED i VU-meter
DC balance, Bias og VU-metre justeret.
Omkoblet til 240 volt.
Jeg har i første omgang beholdt de originale højttaler terminaler og muligheden for tilslutningen af 3 sæt højttalere.
Jeg kan dog tilbyde at ændre det til kraftige terminaler med bananbøsninger - for ekstra 1600kr. Men det betyder at den ene af de 3 højttalerudgange må sløjfes pga. pladsmangel.
Den spiller fantastisk og jeg har målt den til 2x136w i 8 ohm - fuldt belastet.
Alt er udført iht. Acupphase Service Manual og alt arbejde er udført af uddannet tekniker med mere end 35 års erfaring i renovering og servicering af Hifi.
Med mere end 50 år på bagen er der naturligvis små brugsspor, primært i form af små-ridser/hak - men intet der rykker på det samlede kvalitetsindtryk.
Nogle af knapperne har lidt anløbning i aluminiumen - det kan muligvis poleres helt væk hvis man har tålmodighed til at sysle med det. Prisen er sat efter dette ekstra brugstegn.
Så her er en fantastisk mulighed for at få fat i en virkelig lækker forstærker der ikke uden grund er blevet legendarisk.
Har den her slags Hifi din interesse, så ved du at renovering og servicering til det her niveau er krævende og koster. Derfor ved du sikkert også at prisen er yderst fair.......
Du er meget velkommen til at kigge forbi til en demo og en lille lyttetest.
Sendes ikke, men kan leveres efter aftale - også på strækningen mellem Sj Odde og Søborg
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.4.2026 kl. 11:24 ・ Annonce-ID: 20388574

