Billedgalleri
Fender Stratocaster 62 Reissue AVRI fra 1987 i Lake Placid Blue - flamed neck
Til salg
Fri fragt + Tryg betaling 670 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Elektriske guitarer
Jeg har ejet ca. 10 af disse ’62 Reissues fra 80’erne, og har nok haft 50 gennem hænderne, samt set flere hundrede på nettet. Jeg kan med sindsro sige, at denne er unik, for jeg har ALDRIG set en med flamed neck. At det så også er i en vanvittigt fed Lake Placid Blue gør den ikke mindre sjælden! Nå, hvorfor sælger jeg den så? Sandheden er, at jeg hver gang jeg skal spille Strat, rækker ud efter min originale 1960’er, så denne får ikke den kærlighed og opmærksomhed, den fortjener.
Jeg elsker disse tidlige Reissues. For mig er de meget mere interessante end diverse nyere Custom Shops. Denne er spillet til på ægte vis, har levet et liv og har den perfekte mængde patina til at putte den i kategorien ”used but not abused”. Modsat Custom Shops føles disse ægte vintage, mens man på Custom Shops i min optik nemt kan mærke at relic’en er blevet fabrikeret.
Om denne guitar:
- 100% original
- Kommer endda med originalt case candy!
- Originale kasse, der er i rigtig god stand
- Original vibratoarm
- Originale bånd – de er spillet på men er blevet crownet godt, så de spiller lækkert
- Original 5 way switch (selvom 3 way switch er historisk korrekt, anerkendte Fender at mange gerne ville have muligheden for 2. og 4. position, og derfor solgtes disse guitarer med muligheden for både 3 og 5 way switch. Den ligeledes originale 3 way switch følger også med).
- Bredde ved nut: 41 mm.
- Bredde ved 12. bånd: 51 mm.
- Dybde ved nut: 24 mm.
- Dybde ved 12. bånd: 24 mm.
Historien om Fenders Vintage Reissue Series:
I starten af 80’erne var Fender i krise. Under CBS’ ejerskab der startede 5. januar 1965 var guitarerne blevet markant dårligere, og Fenders omdømme var svækket. Svaret blev en markant kursændring: tilbage til rødderne.
Med introduktionen af disse modeller i 1982 (sammen med ’52 Telecaster Reissue og ’57 Stratocaster Reissue) vendte Fender tilbage til det, der i sin tid gjorde dem ikoniske, og guitarerne skulle igen bygges som Leo Fender oprindeligt havde skabt dem. Standarden i materialer og håndværk blev langt højere. Heriblandt en – for mig – afgørende ting: nitro-lak i stedet for den forfrærdelige poly-lak, der hæmmer træets naturlige vibration, og føles ubehageligt og klistret at spille på. I tillæg ældes nitro-lak også meget smukkere end poly-lak.
Resultatet var guitarer, der genetablerede Fenders troværdighed, og som i dag står som begyndelsen på den moderne Fender-æra. Kort sagt: En tilbagevenden til “pre-CBS”-ånden.
Denne tilbagevenden til håndværk og historisk korrekthed lagde samtidig fundamentet for etableringen af Fender Custom Shop i 1987, hvor netop denne guitar er fra (mit fødeår, så endnu et lille stik i hjertet ved at sælge den). Erfaringerne fra reissue-serien viste, at der var et voksende marked for instrumenter med endnu højere grad af autenticitet, detaljenøjagtighed og finish. Custom Shop blev det naturlige næste skridt. Jeg har i tillæg set enkelte af disse reissues fra slut 80’erne med Custom Shop-stempler. Mange af dem er i øvrigt bygget af folk, der også arbejdede på Custom Shoppen. Måske denne også er – det er meget længe siden jeg har haft den skildt ad.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.4.2026 kl. 09:01 ・ Annonce-ID: 20118121
