Billedgalleri
Havapoo sælges
Til salg
10.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 11 måneder
Havapoo hunhund på knap et år sælges til rette ejer!
Evig er en hund med masser af gåpåmod og nysgerrighed.
Hun er glad og modig af sind, og elsker at være udendørs i det meste slags vejr.
Hun er rigtig godt socialiseret med andre hunde, store som små.
Havapoos er en meget selskabelig race, og Evig elsker sine mennesker, og er også glad for nye mennesker. Hun elsker at lege, men kan også fint underholde sig selv med sit legetøj eller tyggestænger.
Jeg har trænet hende i, at være alene hjemme siden hun var lille. Hun kan derfor uden gøen eller uheld være selv i op til 8 timer, så længe hun har været på tur og får sin “alene hjemme bold” med godbidder i. Evig er i det hele taget en hund, der sjældent gør.
Hun kan basale kommandoer, men er en unghund, så fortsat træning af dette er nødvendigt.
Hun er meget glad for godbidder, og er glad for at blive trænet.
Hun er renlig.
Havapoos kræver en del pelspleje, og det er noget ny ejer skal være opmærksom på og sætte sig ind i.
Hun er vant til bad og børstning, men især bad bryder hun sig ikke om. Derfor skal man være indstillet på kontinuerlig træning med bad og generel pelspleje.
Jeg har ikke selv bil, men hun har mange gange kørt i bil og offentlig transport - hun accepterer det, men er ikke tryg ved det.
Træning af kørsel i bil og offentlig transport, er derfor ligeledes også nødvendigt.
OBS.
Evig er en hund på under 1 år, så hun skal stadig ”holdes øje med” og trænes.
Jeg søger et kærligt og trygt hjem til Evig, og gerne med have, da hun er vant til dette og meget glad for at være udenfor.
Jeg forestiller mig, at du/i er et stabilt sted i dit/jeres liv med masser af tid og lyst til at have en hund.
Har i allerede en hund, er dette fint, så længe de selvfølgelig kan godt sammen og bliver hinandens bedste venner.
Familie med børn er ok - men det kræver en rolig og tålmodig tilvænning, da Evig ikke er særlig vant til børn.
Hun er sund og rask, og vejer ca 4,5 kg.
Flere billeder kan sendes ved interesse.
Jeg sælger hende kun af egne personlige årsager – hun er den fineste og dejligste lille hund.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.3.2026 kl. 12:18 ・ Annonce-ID: 19680329